Dag 18 – Hjemtur

Vi spiste morgenmad med udsigt til flyverne. Ebbe var lidt vekslende i humøret. Men efter lidt mad kvikkede han op. Om det var maden eller dope’en der virkede vides ikke helt.

Vi gik tilbage til værelset og fik pakket kufferterne. Da hotellet lå i lufthavnen besluttede vi at putte Ebbe til hans formiddagslur på værelset med Mads og Ludvig gik på tur i lufthavnen.

Da Ebbe havde fået sovet tjekkede vi ud fra værelset og ind på flyveren. Vi fandt en restaurant hvor vi spiste frokost. Ebbe spiste godt, så det var rart. Efter frokost fik vi shoppet de sidste dollars op og fundet vores gate.

Ombord på flyet fik vi aftensmad og efter aftensmaden faldt begge børn hurtigt i søvn. De sov stort set til det blev “morgen” igen. Dog var de begge urolige så forældrene fik ikke sovet så meget 🙁

Kl. 1:30 Miami tid landede vi i Frankfurt. Ebbe var ikke helt tilfreds med at det var morgen. Desværre var vores videre flyver gået i stykker, så der var lige små 2 timers ekstra ventetid.

I København fik vi vores bagage overraskende hurtigt. Det var næsten som at lande i østasien. Lettere overraskede over den hurtige bagage håndtering gik vi ud. Da vi havde købt en ekstra kuffert var det lidt besværligt at få dem alle over til bilen. Så Alice og Ebbe satte sig udenfor, mens Ludvig og Mads hentede bilen.

Ludvig faldt i søgn på vejen fra parkeringen tilbage til Alice og Ebbe. Han var vidt heller ikke helt vild med at det var morgen kl. 1:30.

Vi fik pakket bilen og kørt mod Fredericia. Desværre betød forsinkelsen at vi ramte den Københavnske og Fynske fredagstrafik. Så vi var godt trætte da vi kom til Fredericia. Heldigvis havde vi fiskefrikadeller i fryseren, som begge børn satte pris på. Putning gik hurtigt og uden brok 🙂

Vi var alle trætte efter en dejlig god ferie.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *