Kategoriarkiv: Rejse

Korea i gamle dage

I morges tog vi ned til station hvor vi på turistkontoret købte billet til Suwon Korean Folk Village. Denne landsby er en samling af traditionelle koreanske huse hvor der bor og arbejder en samling mennesker som i gamle dage. Lidt ala Hjemsted oldtidspark, Lejre forsøgscenter og Den gamle by – bortset fra at disse koreanere bor her fast.
I byen er der demonstrationer af alverdens koreansk håndværk, hjemlige sysler og optrædener.

Vi var med en gratis bus, da byen ligger ca. 30 km udenfor Suwon.

Det var meget spændende at gå rundt og snuse – selvom det var forfærdeligt varmt og der var rigtig mange mennesker.

Vi mødte bl.a. disse totempæle. De skulle beskytte landsbyen mod onde onder. De var faktisk ret fine.

Inde ved en lille minde bygning mødte vi de her sten-mænd. Vi var helt sikre på at de lige skulle ordne verdenssituationen inden de smuttede hver til sit.

På potte/sylte museet var der udstillet en masse lerpotter. Disse brune der ses på billedet er krukker som enhver koreaner med respekt for sig selv sylter grøntsager i. Kimchi hedder det stas der kommer ud af det og som serveres som tilbehør til alt mad (Selv til Pizza’en på Pizza Hot). Disse krukker står overalt udenfor koreaneres huse og i deres haver – specielt ude på landet. Der opbevarer de så deres kimchi til om vinteren.
På billedet ses også et moderne kimchi køleskab.

Vi gik rundt i byen og så en masse forskellige huse.

I et af dem mødte vi denne mand der sad og demonstrerede hvordan han lavede måtter. Vi så også hans lille køkken.

Der var flere huse:

Vi kom også forbi et koreanske helsekost forretning der solgte en masse urter.

Mads var oppe og se templet i den lille by, mens Alice sad på en bænk i skyggen og drak vand.

Som skrevet var der også optrædener i byen. Vi så blandt andet nogen der hoppede rundt på heste.

En koreansk fyr og hans bedstefar kom hen til os idag. Bedstefaren ville gerne vide hvor vi kom fra, og da vi så sagde Danmark, skulle hans også lige vide om vi talte engelsk der eller om vi lærte det. Han var meget interesseret den gamle mand. Og barnebarnet var super god til engelsk – han kunne lidt mere end “Hello” og “Are you english-teacher?” som er det man standard høre.

Efter 2 timer i byen – som vi nok sagtens kunne have brugt meget længere tid i – havde vi simpelthen fået det for varmt, og besluttede at tage bussen retur.
Eftermiddagen brugte vi på at slappe af og shoppe lidt.

På vej hjem fra aftensmaden kom vi forbi en af byportene – Paldalmun – som er oplyst om natten. Vi bor rigtigt tæt på den (~ 100 m) så det var oplagt lige at kigge på den og tage et par billeder.

I morgen tager vi Metroen ind til Seoul igen. Metro Linje 1 går helt herud og det tager cirka en time ind til Seoul.
Vi skal bo de sidste 4 nætter det samme sted som vi gjorde da vi ankom til Seoul, så vi ved hvad vi går ind til.

Så er vi kommet til Suwon

Efter en 4 timers tog rejse er vi ankommet til Suwon. Hverken Gyeongju eller Suwon er store nok til at KTX toget kommer forbi, så vi var med et lidt langsommere tog. Men stadig super standard. Der var næsten mere benplads i dette tog end i KTX toget.

Da vi ankom til Suwon fandt vi hurtigt en bus ud til guest house’et, og guest house’et var også let at finde.

Da vi gik op på banegården i Gyeongju kom der en ordentlig regnskylle, så nu skal vi til at åbne tasker og se om hvormeget tøj der er blevet vådt.

Første dag i Gyeongju

Så kom vi til Gyeongju. For dem der ikke er helt stærke i Koreansk geografi så er det her.

Vi startede i morges i Busan, hvor vi tog metro’en ud til busstationen. Her fandt vi ud af at bussen kørte 10 min før om hverdagen, så vi skyndte os at købe en billet ved den skranke hvor der stod Gyeongju over. Billetten kostede kun 4000 Won (ca 16 kr).
Ude på parkeringspladsen fandt vi hurtig bussen og fik vores bagage læsset ombord. Bussen var en super fin bus med kæmpe sæder. På minuttet kørte vi mod Gyeongju.

Bussen viste selvfølgelig en eller anden Koreansk serie/film, som vi ihærdigt forsøgte at følge med i. Vi kom dog ikke længere end at finde ud af hvem der var de onde og de gode. Så da bussen ankom i Gyeongju og fjernsynet slukkede gjorde det ikke så meget.

Turistinformationen lå lige ved siden af busstationen i Gyeongju, så vi fik lige et kort over byen inden vi gik ud for at lede efter vores overnatningssted. Vi fandt det dog rimelig let, og det viste sig at være et lille hyggeligt guest house med værelser omkring en gårdhave. Rigtig koreansk, med “kinesisk” tag og rul ud madrasser på gulvet.

Middagssolen skinnede fra en skyfri himmel så der var rigtigt varmt. Vi slappede lidt af i skyggen inden vi gik ud for at kigge på byen. Frokost blev spist på en lille kinesisk/koreansk restaurant. Meget lækkert.

Byen er fuld af gravhøje fra omkring år 500, de er dog lidt større end de danske gravhøje. Faktisk en del større. Den største er 22 m høj og 250 m i omkreds. De består af et gravkammer inderst lavet af træ, som dernæst er dækket af en masse sten. Tilsidst er der lagt flere meter jord ovenpå. Det var et meget imponerende syn med de mange grønne bakker i Tumuli parken.

Efter parken gik vi tilbage på værelset hvor vi fik pakket lidt ud og afprøvet den meget meget tynde madras. Det bliver lidt hårdt at skulle sove her i 4 nætter, men roen og de meget hyggelige omgivelser opvejer med garanti madrassen. Alice syntes også de to hotel-hunde der bor uden for vores “åbning” er fantastiske.

Vi tog til aften ud for at spise noget aftensmad. Vi havde om eftermiddagen spottet en fin sushi restaurant og savlet over sushi i supermarkedet, så vi gik målrettet efter den. Desværre måtte vi ikke bestille sushi – i alt fald ikke i de mængder vi havde lyst til – så havde vi bestilt noget til 3-4 personer. Det var forbudt. Så måtte vi vælge noget andet og fik så aaaalt for lidt. Så forsøgte vi at bestille 2 slags mere, men måtte kun få én slags. Vi spiste – og gav op. De øvrige koreanske gæster bestilte sushi ved siden af deres “anden mad” og gad ikke rigtigt spise det. De skulle skamme sig skulle de.

Efter maden spiste vi en is på isbaren lidt længere nede af gaden, og gik så en tur forbi supermarkedet på vejen hjem og “tankede” ekstra sushi – det er simpelthen for billigt til at lade være. 2 kr stykket – som ville koste mellem 15 og 20 kr derhjemme.

Nu sidder vi så på værelsen og spiser sushi og drikker øl før sengetid.

Livet er jo herligt.

Busan – udsigt fra 9. etage.

I morges stod vi for første gang op før kl 8 – vi holder jo ferie.
Vi pakkede vores ting sammen, checkede ud og sagde på gensyn til hotelværten og tog på togstationen. Vi spiste lidt morgenmad inden vi satte os tilrette i de meget meget hårde vente-bænke.

På stationen skulle vi også lige have hævet lidt penge. Hæveautomater i Korea fungerer ikke alle når man har udenlandsk kreditkort, og de der gør er sjældne, så vi måtte hæve lidt Cash for at være sikker på ikke at “løbe tør” når hotellet i Busan blev betalt.
Selvfølgelig – for vi er jo heldige – skete der ikke mindre end det, at systemet (et windows system) gik fuldstændig ned lige efter pinkode var tastet og vi bare ventede at få penge ud. Heldigvis kom kortet ud, men vi måtte lige have fat på Danske Bank, for at sikre at der nu ikke var blevet trukket penge. I 2. forsøg kom der dog de 300.000 won ud som ønsket 🙂

Som i Kina viste det sig at togsystemet fungerer upåklageligt. 15 minutter før tog afgang kaldes der ud og folk får besked på at hoppe på toget. Præcis til tiden afgår toget så – DSB kunne virkelig lære en ting eller to.

Vi fandt vores pladser i KTX toget, og afsted det gik mod Busan. Toget er et hurtig tog, og nåede – ifølge infoskærmene – også op på 300 km/t. Det gik pænt stærkt.

Knap 3 timer senere ankom vi i Busan. Med lidt hjælp fra den meget venlige turistinformation på stationen, fundt vi vores hotel hvor vi har fået tildelt et værelse på 9. sal.
Udsigten er ud over Busan havn – vi har spottet de første Mærsk containere, så det er næsten som Fredericia 🙂

Vi var begge ret lettede over at vejret viste sig at være skønt i Busan. Vi havde på stationen set nogle nyhedsklip med frygtelig meget meget meget vand og nogle korea-tegn der mindere MEGET om Busan.

Efter vi var kommet på plads, tog vi en tur på fiskemarked. Der var mange sjove mærkelige fisk. Mads fik tilbudt en fisk at spise for 5000 Won – knap 20 kr. Vi turde dog ikke da de spiser fisken rå (og nej – den lignede ikke sushi-fisk).
Vi så enorme krapper, åle-lignende fisk og andre lidt mere eksotiske, som vi syntes lignede akvariefisk.

Efter følgende tog vi ud til Haeondae stranden – bare sådan for at kigge lidt. Vi har læst os til at den normalt bliver fyldt med koreanere i gule baderinge. Idag var der ikke så mange – men ringene var der.
Alice fik dybbet tæerne – det var riiimeligt koldt. Holder vejret sig godt vil vi ud og bade rigtigt en dag.

Helt væk i Seoul

Vi startede dagen med at tage op til Changdeokgung paladset. For at se det skal man være på en guided tur, så vi stimlede sammen med halvdelen af Seould blegansigter til den engelske guide tur og gik ind.
Paladset var meget flot og tiltrods for at vi skulle følge efter en guide med en lille paraply og et headset var det en god rundtur.

Efter paladset tog vi op til Inwangsa templet på Inwangsa bjerget. Efter en del forvirring over skilte der kun var i Koreansk og utydelige kort i Lonely Planet, fandt vi endeligt templet.

Vi kunne desværre ikke komme ind, så da vi havde kigget på det udefra fortsatte vi op af bjerget mod den gamle by mur.
Halvvejs oppe af bjerget kom vi forbi en samling fitness maskiner, hvis nu man ikke følte man havde gået nok op af bjergstien.

Efter at Mads havde trænet lidt på cross traineren fortsatte vi op af bjerget hvor vi fandt denne lille Budha.

Efter at have klatret af en nærmest ikke eksisterende sti over små vand fald og gennem junglen fandt vi endelig den gamle bymur og fik en fantaktisk udsigt over Seoul.

På vej ned opdagede vi dog et koreansk skilt der vistnok siger at stien er lukket. Åbenbart havde de ikke sat samme skilt op i den modsatte ende hvor vi startede.

Om aftenen spiste vi lækkert grill mad på en restaurant nær Seoul Å.

På vej hjem spottede vi dette Steff Houlberg skilt uden på en biograf. Vi fandt desværre ikke en rigtig pølsevogn inde i biografen 🙁

I morgen tager vi til Busan helt nede på syd spidsen af Korea.

Seoul Dag 2

Mandagen startede med at vi gik ned til Seouls svar på Århus Å. En fritlagt å gennem masser af moderne højhuse.

Fra åen gik vi ind i de små gader sammen med alle kontorfolkene der skulle ud og have frokost.

Vi fandt et stort marked med alt hvad man kunne ønske sig, pånær Levi’s bukser i Mads’s længde 🙂

Efter vi havde shoppet færdigt og fået lidt frokost var vi klar til at bestige Namsan bjerget eller i hvert fald gå op og tage en cable car op til toppen 🙂 Her var vi oppe i Seouls TV Tårn. Ved siden af tårnet havde Koreanske par sat hængelåse på hegnet, for at symbolisere at deres kærlighed var for evig.

Vel nede fra bjerget igen tog vi metro til det gamle konge palads, som er ved at blive genopbygget.

Efter at have kigget på 500 koreanske turister der fotograferede hinanden, har vi også tillagt os den asiatiske foto posing:

På bagsædet til Seoul

Efter små 9 timers flyvning er vi ankommet til Seoul, vi havde fået plads bagerst i det kombinerede fragt og passager fly. Incheon lufthavn var pinlig ren, selv toget ind til Seoul by havde ikke set et støvkorn i ugevis 🙂

Efter 21 metro stop og en kort tur gennem en regnbyge ankom vi til vores hotel. Receptionisten havde helt styr på vores reservation, så vi fik hurtigt vores nøgle. Han beklagede sig dog lidt over at Mads var så stor og undskyldte at deres hotel var så lille 🙂

Her er udsigten fra vores værelse:

Udsigt fra værelse

Klar til afgang

Taskerne er pakket, og jeg tror efterhånden også at jeg (Alice) er mentalt klar til afgang.
Med god vilje er min bagage minimeret til en mellemstor kabine kuffert. Mads er på rygsæk igen i år, hvilket sikkert også er mest praktisk, men jeg har bare bøvlet for meget med skulderen til at jeg syntes det er en god idé.

Vi er klar, kufferter er klar, misling er sendt på kurophold i Hvide Sande, hus+have-passere er bestilt. Hvad mangler vi?

Nu kører vi til Hamborg – om lidt mere end et døgn (Dansk tid) er vi i Seoul’s forhåbentlige fantastiske larm og kulter.

Hej så længe.

1 uge tilbage

Så er der kun én uge til at vi rejse.

Huskesedlen er lang, men nogle ting blev klaret idag.

Ny sommerhat til Alice er indkøbt.
Ørepropper er klar.
Vabelplaster og alm. plaster er indkøbt.

I morgen skal vi en tur forbi apoteket efter hovedpine piller og imodium. Mælkesyre kapslerne er klar – man kan aldrig helt sikre sig for godt mod asiatisk dårlig mave 😉

I morgen skal vi også have bestilt rejseforsikring.

Nyt kamera er også indkøbt – det blev et fint fint Canon Ixus 100. Impulsshopping for SP-penge når det er allerbedst.

Vi har også fået sat nogle prikker på et kort – de symboliserer steder vi godt kunne tænke os at besøge. Pt er der muligvis alt for mange steder, men det må vi se på undervejs.

Kortet kan ses her:

Google Maps