Højt at flyve – dybt at falde

I dag har vi lavet alle de ting som mindst en af mødrene ikke sætter pris på at vi gør.

Vi havde egentlig planlagt at hovedattraktionen for dagen skulle være Gyeongju Handicraft Village – altså et sted med en masse kunsthåndværk som sten og keramik. Og det var meget kedeligt og meeeget stille. Vi kiggede i et par butikker med keramik og smuttede hurtigt igen.

Vi satte derefter kursen mod den her:

Det tog en bus og en lidt omvej på gå-ben, for det er altså ret svært at se hvor sådan en fætter holder til på jorden.

Vi fandt derhen – og Alice bad frygten for højder når der ikke er “noget under gulvet andet end luft” om at gå væk – og steg om bord.

Ballonen er sådan en enorm Helium-ballon med en kurve-ting under. Ballonen styres fra jorden af en motor med en wire spændt til ballonen, som så giver ballonen lov til at hæve sig 150 meter over jorden. Så står man så der oppe og nyder udsigten i 15 minutters tid, hvorefter motoren så hiver i wiren så ballonen atter kommer til jorden.

Det var fantastisk. Som Alice udtrykte det, så virkede det slet ikke farligt.

Det var enormt fedt – vi er begge to rimelig hooked på at vi en dag skal flyve med en rigtig luftballon.

Da vi så var sikkert nede på jorden igen havde vi jo rigeligt tid til at finde ud af hvad resten af dagen skulle bruges på.

Vi endte med at tage ud til Gyeongju World, som er en forlystelsespark ala Djurs Sommerland. Rigtig Korea agtigt med en masse farver og høj musik.

Vi fik købt et turpas med turist-rabat, og så skulle vi ellers ind og prøve rutchebaner.
Mads blev lokket med op i den største og vildeste af dem – og den var fantastisk. Piraten i Djurs sommerland kan virkelig godt gå hjem og vugge. Phaeton var SÅ fed. Det er sådan en rutchebane hvor man sidder med “frie ben” og så hejses man op og så går det ned ad – rundt og rundt og rundt og så lige et par twist 360 grader om sin egen akse og nogle skarpe sving. PERFEKT.

Turen var utrolig lang – meget længere end normale ture i rutchebaner, men som det også ses på de billeder Mads har taget er banen enorm.

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/ENkDgPMT-Ac" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/In-03cJDrQc" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Mads syntes også turen var god, men fik det lidt dårligt af turen 😉 Så han blev på jorden mens Alice fik koreanske venner i den koreanske udgave af “Det gyldne tårn” og i en rutchebane der foregik inde i et helt mørkt rum. Meget underligt at køre i rutchebane hvor man ikke kan se banen – man aner jo ikke hvad det sker. Jeg er sikker på at man føler det meget vildere end det egentlig er. Sjov var turen i alt fald.

Parken havde endnu en rutchebane som Alice var alene oppe i. Det er virkelig verdens værste rutchebane. Meget smertefuld. Man slår sig simpelthen så meget at det var helt forfærdeligt. En gammel slidt svend fra 1991 der burde på pension for længe længde siden. Av for dælen hvor gjorde det ondt i kroppen at køre i den. Man nyder overhovedet ikke suset pga at det gør så ondt. På en rutchebane entusiast side har jeg efterfølgende set at en mand med 428 forskellige rutchebaner på programmet nævner den her som den allerværste af dem. Det ville jeg godt have vidst inden. Til gengæld nævner han den anden som vi også fandt fantastisk som den 2. bedste.

Når man i sådan en forlystelsespark er hvide, er man en ligeså stor attraktion som forlystelserne. Der bliver skreget og råbt “Hello” og “Hi!!!” mange gange efter en. Når der så pludselig dukker en anden hvid mand op midt i parken, så er det lidt lige somom at man kender hinanden. Det betyder at man smiler meget stort til hinanden og man hilser da også lige. Vi er trods alt begge to aber i den koreanske zoo.

Alice skulle selvfølgelig lige prøve en ekstra tur i den vilde Phaeton inden vi sluttede af i det gamle pariserhjul inden vi begav os hjem ad. Mads blev pænt på jorden denne gang 🙂

Vi tog igen bussen ind til byen. Spiste pizza til aftensmad og vendte så snuden hjem til vores værelse.

I morgen rejser vi herfra. Vi skal med toget klokken 10.45 og regner med at være i Suwon omkring kl 15.00. Det ligger ca. 60 km fra Seoul. I Suwon har vi 3 overnatninger inden vi rejser ind til Seoul hvor vi har 4 overnatninger inden vi rejser hjem igen.
Vi ved ikke helt om vi har adgang til internet de næste dage, men det vil tiden vise.

Noget om hobitter – eller er Mads aka Harry Potter vokset?

Aller længst inde bagerst i vores værelse på ca. 5 m2, er der en lille bitte dør.
Som det ses på billedet lidt længere nede er den faktisk meget lille. Selv Alice skal dukke sig for at komme igennem den.
Enten er værelset normalt beboet af hobitter eller også er turister i Korea bare meget små.

Døren fører ud til vores badeværelse – der heldigvis er et lille trin ned – så Mads kan stå oprejst. I den ene del. Taget skråner nemlig, så han kan ikke rigtigt stå oprejst under bruseren.

Muligvis er han vokset .. hvem ved?

Det der med Harry Potter… Der er jo noget med en ny film – som (uheldigvis?) også ligenu har premiere i Syd Korea. De koreanske gæster på dette guest house mener Mads ligner Harry P, hvilket han selv er lidt uenig i. Hans briller er nemlig ikke runde.
Det er endda gået så vidt at en mindre pige (hun er vel 10-11 år) kigger laaaangt efter ham den høje Harry og har fået taget billeder med ham.

Mon man kan få rabatter i bussen/museet hvis man siger man er Harry Potter og faktisk er berømt?

Noget om at føle sig snydt…

Nu havde vi lige set en masse butikker der proklamerede at de solgte Gyeongju traditional bread og da nogle tykke koreanske børn (Det er tydeligt hvem der går på McD) og deres mor spiste dem i bussen på vej til templet, måtte vi jo prøve. Hokus pokus – de blev købt efter frokost da vi alligevel ventede på bussen.

Indpakningen er rigtig fin. Først en smart pose:

Og en rigtig pæn æske. Læg mærke til størrelsen – det var den mindste vi kunne få med 20 stk for 10.000 W ~ knap 40 kr.

Så tager man låget af og fjerner papiret. Der ligger brødene med deres fine mønster og ser indbydende ud.

Så tager man en bid. Uhm…. det ligner chokolade.

Og så bliver man snydt. Meget snydt.
Det brune fyld er sådan noget frugt-snask der minder om moste-figner/dadler eller sådan noget. Ad…

Mads kan lidt lide dem, men tror 20 stk er mere end hvad godt er, så det overvejes om de skal efterlades i køkkenet til fri afbenyttelse.

Til dem der elsker mobilvedhæng

Vi kender jo nogen der indenfor den sidste tid har vist os at de har en ENORM stor forkærlighed for diverse mobilvedhæng.
For at gøre dem rigtigt glade har vi nu indkøbt et mindre parti af de koreanske bling-bling varianter.

Vi håber de falder i vedkommendes smag 😉

De første to er tiltænkt nogen der starter med G – den sidste en der starter med K.

Er der andre af vores trofaste læsere der gerne vil have mobilvedhæng så smid endelig en kommentar 🙂 Vi impoterer gerne.

Templer omkring Gyeongju

I dag tog vi bussen ud til Bulguksa templet. Buschaufføren kørte rimelig vildt, men det er vi ved at vende os til :-).

Efter 15-20km ankom vi til templet. Eller det vil sige parkeringspladsen ved templet, for som de fleste andre templer i Korea ligger Bulguksa oppe på en bjergside. Så efter en god portion trapper ankom vi til templet. Templet havde mange flotte Buddha figurer, desværre var der fotografering forbudt, så vi fik kun et par billeder taget i smug.

Ved en af bygningerne var det åbenbart en tradition at lave en masse små stendysser. Så vi lagde også lige en sten på en af dem.

Da vi kom ned fra templet holdt bussen til Seokguram og ventede så vi hoppede på den. Efter 15min og omtrent tusind hårnålesving nåede vi op til parkeringspladsen ved Seokguram. Dette tempel ligger noget højere oppe, så det varme solskinsvejr var blevet afløst af skyer der kom ind over bjerget.

Seokguram er en grotte med en stor Buddha figur inden i. Desværre var fotografering forbudt, og Buddha’en afspærret med en glas væg, så I må nøjeges med dette billede fra wikipedia:

Til frokost fik vi en forårsløgspandekage med blæksputte. Selvom den måske lyder lidt specielt, så smagte den fantastisk!

Dag 2 i Gyeongju

I nat opdagede vi at når man sover i et værelse med bogstavligt talt papirstynde vægge, så lyder tordenskrald meget højt. Omkring kl. 3 i nat kom der en ordentlig tordenbyge forbi, som hurtigt fik os begge vækket. Efter lidt tid gik den videre og vi kunne sove videre på vores hårde madras på gulvet.

Om morgenen fik vi lidt toast og en melon, inden vi gik ud for at kigge på byens museer og andre historiske bygninger.

Vi startede ved fjernøstens ældste kendte observatorie. Desværre var der ikke rigtig nogen forklaring af hvordan det virkede. Men det så meget flot ud. Der er brugt 366 sten til at bygge observatoriet, svarende til det antal dage de brugte til at repræsentere et år dengang.

Fra observatoriet gik vi gennem en park hvor de har gravet et gammelt fort ud. Desværre var den eneste overlevende bygning et is hus der var gravet ned i jorden.

Gyeongju er nærmest brolagt med historiske steder og museer, så fra parken fortsatte vi ind på Gyeongju National Museum. Et meget flot museum fyldt med alle de ting de har gravet op i og omkring Gyeongju.

På vej ud af museet kom vi forbi en stor klokke. Efter sigende skulle den kunne høres 3km væk, desværre var den hegnet ind så vi kunne ikke teste påstanden.

Koreanere har et lidt specielt forhold til deres storebrødre Japan og Kina. Beskrivelsen til klokken bestod derfor af en lang tekst om alle de ting der gjorde at det var en Koreansk klokke, og ikke en Kinesisk eller Japansk. Vi kunne dog ikke se de store forskelle fra de klokker vi så i Kina, men den var da meget pæn og imponerende stor.

Efter museet gik vi over til Anapji dammen. Et afslapningsområde bygget af kongen i 600 tallet. På vejen kom vi forbi nogle flotte Lotus blomster.

Bygningerne langs dammen var forlængst forsvundet, men nogle stykker var blevet genopført og dammen var stadig meget pæn.

Vores ris/nuddel kvote var ved at være fyldt op, så frokosten bestod af pommes fritter og burgere på McDonalds. Det viste sig at McDonalds var overraskende billig, to menu’er kostede kun omkring 6000 Won (ca 24 kr.). Normalt betaler vi omkring 10.000 Won for en koreansk frokost. Så det var lidt den omvendte verden af Kina, hvor det var forholdsvis dyrt at gå på McDonalds.

Resten af eftermiddagen brugte vi på at købe tog billetter videre til Suwon, kigge lidt på byen og slappe af i guest house’et.

Første dag i Gyeongju

Så kom vi til Gyeongju. For dem der ikke er helt stærke i Koreansk geografi så er det her.

Vi startede i morges i Busan, hvor vi tog metro’en ud til busstationen. Her fandt vi ud af at bussen kørte 10 min før om hverdagen, så vi skyndte os at købe en billet ved den skranke hvor der stod Gyeongju over. Billetten kostede kun 4000 Won (ca 16 kr).
Ude på parkeringspladsen fandt vi hurtig bussen og fik vores bagage læsset ombord. Bussen var en super fin bus med kæmpe sæder. På minuttet kørte vi mod Gyeongju.

Bussen viste selvfølgelig en eller anden Koreansk serie/film, som vi ihærdigt forsøgte at følge med i. Vi kom dog ikke længere end at finde ud af hvem der var de onde og de gode. Så da bussen ankom i Gyeongju og fjernsynet slukkede gjorde det ikke så meget.

Turistinformationen lå lige ved siden af busstationen i Gyeongju, så vi fik lige et kort over byen inden vi gik ud for at lede efter vores overnatningssted. Vi fandt det dog rimelig let, og det viste sig at være et lille hyggeligt guest house med værelser omkring en gårdhave. Rigtig koreansk, med “kinesisk” tag og rul ud madrasser på gulvet.

Middagssolen skinnede fra en skyfri himmel så der var rigtigt varmt. Vi slappede lidt af i skyggen inden vi gik ud for at kigge på byen. Frokost blev spist på en lille kinesisk/koreansk restaurant. Meget lækkert.

Byen er fuld af gravhøje fra omkring år 500, de er dog lidt større end de danske gravhøje. Faktisk en del større. Den største er 22 m høj og 250 m i omkreds. De består af et gravkammer inderst lavet af træ, som dernæst er dækket af en masse sten. Tilsidst er der lagt flere meter jord ovenpå. Det var et meget imponerende syn med de mange grønne bakker i Tumuli parken.

Efter parken gik vi tilbage på værelset hvor vi fik pakket lidt ud og afprøvet den meget meget tynde madras. Det bliver lidt hårdt at skulle sove her i 4 nætter, men roen og de meget hyggelige omgivelser opvejer med garanti madrassen. Alice syntes også de to hotel-hunde der bor uden for vores “åbning” er fantastiske.

Vi tog til aften ud for at spise noget aftensmad. Vi havde om eftermiddagen spottet en fin sushi restaurant og savlet over sushi i supermarkedet, så vi gik målrettet efter den. Desværre måtte vi ikke bestille sushi – i alt fald ikke i de mængder vi havde lyst til – så havde vi bestilt noget til 3-4 personer. Det var forbudt. Så måtte vi vælge noget andet og fik så aaaalt for lidt. Så forsøgte vi at bestille 2 slags mere, men måtte kun få én slags. Vi spiste – og gav op. De øvrige koreanske gæster bestilte sushi ved siden af deres “anden mad” og gad ikke rigtigt spise det. De skulle skamme sig skulle de.

Efter maden spiste vi en is på isbaren lidt længere nede af gaden, og gik så en tur forbi supermarkedet på vejen hjem og “tankede” ekstra sushi – det er simpelthen for billigt til at lade være. 2 kr stykket – som ville koste mellem 15 og 20 kr derhjemme.

Nu sidder vi så på værelsen og spiser sushi og drikker øl før sengetid.

Livet er jo herligt.

Afslapning i Busan

Vi er blevet gjort opmærksom på at Mads manglede fra billederne. Så i dag er Mads med på næsten alle billeder 🙂

KMA havde lovet regn om formiddagen, så vi valgte at sove længe. Da vi kom op var regnen borte og solen skinnede, så vi tog en sen morgenmad og tog afsted mod Songdae stranden.

På vejen kom vi forbi Jalgachi fiske marked igen. Denne gang var da lidt mere gang i den end sidste gang, hvor vi var der om eftermiddagen. Så vi fik kigget på en masse spændende fisk, og blev tilbudt at spise dem mange gange. Der er en stor samling rå fisk restauranter omkring fiske markedet. Vi havde dog lige fået morgenmad, så blev ikke fristet 🙂

Vi fandt vores bus ud til stranden. Vores Koreanske er ved at blive så godt at vi hurtigt gennemskuede hvilken side af vejen vi skulle stå på for at komme ud til stranden. Det er nu lidt lettere end i Kina når man kan stave sig igennem tegnene, istedet for blot at huske dem.

Bussen kørte MEGET vildt gennem byen, maste sig frem foran biler og kørte over for gult og rødt, så vi var glade da vi efter 10 min blev sat af ved stranden.

Når koreanere bader foregår det ved at de typisk har almindelig tøj på og har lejet en stor gul ring, som de ligger og plasker rundt i. En masse livredere holder øje med at man ikke overskrider en række bøjer omkring 10m ude i vandet. Så vi nøjedes med at dyppe tæerne, og da vi havde fået nok varme gik vi op i byen og fandt en lille cafe, hvor vi spiste frokost.

Godt mætte fortsatte vi ud af en sti langs klipperne. De havde bygget en fin gangbro langs klipperne, så det var dejligt behageligt at gå på. Og udsigten var fantatisk ud over havet og ind mod byen og dens bjerge.

Ude for enden fandt vi en bænk hvor vi nød udsigten og blev blæst godt igennem. Super dejligt, når vi ellers var ved at gå til i den fugtige varme inde i byen.

Observation nr 7:

Koreanske kvinder har verdens stærkeste ankler.

Som kvinde (under 40) i Korea skal man helst gå i høj-hælede sko. Vi taler her om stilethæle på omkring 10 cm’s højde.
Disse skal påføres uanset om man er på shoppetur i byen, i metroen, på stranden – eller bestiger bjerge 🙂

Hvordan de undgår at hænge fast i alt muligt er en gåde…

Observation nr 6:

Koreanere er vilde med gadgets.

En hver koreaner med respekt for sig selv har mobiltelefon for det ene øre, en Mp3 afspiller i det andet og et mini-tv foran sig.

Af en eller anden grund har de ofte gang i flere af disse på en gang. Mobil-tv bliver set meget i metroen.