Besøg hos Onkel Kim – på tur i DMZ

Allerede under vores første i Seoul havde vi talt om, at vi gerne ville på tur til DMZ’en. DMZ’en er det område omkring grænsen mellem syd- og nordkorea, hvor FN i syd og Nordkorea i nord har indgået en aftale omkring en total 4 km bred “buffer”-zone langs hele grænsen.

Der er mange organisationer der udbyder ture til området, men vi valgte den amerikanske organisation USO. USO er en civil organisation der tilbyder alle mulige services der hvor det amerikanske militær er. Derfor også her i Sydkorea. Deres ture er specielt et tilbud til militærfolk og relaterede til militæret, men andre kan også får plads i bussen hvis der er ledige pladser. USO er også dem der laver de billigste ture og det er helt sikkert også dem der har det bedste forhold til det amerikanske militær.

Og sådan kom vi på tur med knap 70 amerikanere og 10-12 personer med andre nationaliteter.

Vi startede fra Seoul kl 10.30 hvor vi tjekkede ind på militærbasen i Seoul hvor USO har kontor. Vi blev praktisk talt placeret i en amerikansk dagligstue med pejs og fox-news på tv’et.
Kl 11 var der afgang.

Turen gik mod nord hvor vi kørte langs med Han-floden som udgør en del af syd-nord grænsen. Langs med floden havde Sydkorea opsat hegn med vagtposter for at holde Nordkoreanerne ude. Det sker nemlig at de ved et “uheld” kommer til at sejle ind til kysten og kommer til at gå i land. Det er bestemt ikke med vilje og slet ikke for at snage og lege spioner.

Efter at være kommet ind i området blev kørt op til Dora-observationsposten. Herfra kunne man kigge ind i Nordkorea. Det blev meget bestemt fortalt at der kun måtte tages billeder på afstand (bag en gul linje) og så kunne man gå frem og kigge i kikkert ind i Nordkorea. Der var god udsigt idag da vejret simpelthen var fantastisk. Meget meget varmt og meget klar himmel.

Efter turen på observationsposten kørte bussen til den 3. infiltrationstunnel der blev opdaget i 1978. Tunnel er sprængt i granit fra den Nordkoreanske del af DMZ’en og løber 1600 meter under jorden. Vi gik ned i tunnelen via en lang gang som Sydkorea har gravet. Tunnelen er knap 75 meter under jordens overflade så der var meget langt ned. Nede i tunnel så vi “enden” hvor Nordkoreanerne var nået til og gik så 250 meter i selve tunnelen til et punkt hvor Sydkorea har lukket tunnelen. Efter det punkt er der miner så der ikke pludselig kommer uventede gæster fra nord. Mads måtte bukke sig hele vejen – der var meget lavloftet. Det er utroligt at den er bygget til at 30.000 soldater kunne passere på en time.
Fotografering var forbudt så i må nøjes med et par billeder foran tunnelen.

Efter tunnelvandring blev vi kørt op til JSA – joint security area – som er en militærbase omkring grænsen hvor Sydkorea (FN) og Nordkorea står side om side i et område og “passer på” at ingen af parterne får gode ideer. Området indeholder nogle mødelokaler der er bygget midt på grænsen hvor parterne kan mødes til forhandlinger.

På billedet ses nogle blå bygninger der tilhører FN og nogle hvide bygninger (også den i baggrunden) der tilhører Nordkorea. Den lille forhøjning midt på jorden mellem bygningerne er grænsen mellem Syd- og Nordkorea.

Vi var en tur inde i mødelokalet. Soldaten på billedet har det sorte bælte i taekwondo og passer på at ingen træder forkert. En sten soldat kaldte vores amerikanske guide ham.
Soldaten står desuden midt på grænsen mellem syd og nord, så vi kan ærligt sige at vi har været en tur i Nordkorea idag.

Her er grænsen set fra nordsiden tager ud af vinduet fra mødelokalet:

Vagt i møde lokale:

Det var lidt underligt at bevæge sig i området i to lige rækker som en skoleklasse. Man følte sig virkelig overvåget af de nordkoreanske soldater man vidste befandt sig i de andre bygninger. Også det at man fik stramme formaninger om ikke at vinke og kommunikere med de nordkoreanske soldater gjorde det ikke mere behageligt.

Vi blev efterfølgende kørt op til et checkpoint hvor man er omgivet af Nord-korea på tre sider. Fra bygningen var der rig mulighed for at se ind i Nordkorea.

Man kunne bl.a. se Nordkorea’s propaganda by, der er en spøgelsesby hvor der kun bor få mennesker. Som vores soldater guide forklarede bor der kun de 40-50 mand der skal til for at hejse et flag på 600 kg. Nordkorea har nemlig en enorm eiffeltårn lignende flagstang med noget der vidst er verdens største flag. Og hvorfor er det så så stort? Jo, Sydkorea fik en ny flagstang og så skulle Nordkorea have en der var større. Det resulterede i et enormt flag med dertilhørende flagstang. Propagandabyen er blevet brugt til at udsende propaganda over højtalere rettet mod Sydkorea. Dette gøres dog ikke længere ifølge en aftale fra 2004.

På vej tilbage kom vi forbi “The bridge of no return” som var en bro man brugte til at udveksle krigsfanger samt forbi det sted hvor et øksemord på FN soldater blev begået af nordkoreanske soldater da FN ville fjerne nogle grene på et træ. Det endte lidt uheldigt. Økserne er udstillet i det Nordkoreanske Fredsmuseum der ligger i den Nordkoreanske del af DMZ’en.

Alt i alt var det en meget spændende dag. Meget lang, meget varm og meget indholdsrig. Det var helt sikkert en oplevelse som vi ikke ville have været foruden.

3 thoughts on “Besøg hos Onkel Kim – på tur i DMZ

  1. Hanne og Anton (mor og far)

    Vi tror at det er fisk – da I jo næsten ikke har spist andet end sushi ifølge jer selv. Vi har nydt at læse jeres blog. Det har været rigtig spændende.

    Reply
  2. Nicolai

    Hej med jer.

    Vældig interessant blog.

    Min kæreste og jeg rejser om nogle uger til Korea og har lidt spørgsmål til jer.

    1. Hvordan arrangerede i turen til DMZ zonen og hvem kontaktede i, og kunne i arrangere det på forhånd? Og så der der ikke mindst spørgsmålet om prisen 🙂

    2. Har i ting som i absoult anbefaler andre at se og hvilke ting skal man ikke se?

    3. Har i råd om almindelige “does and dont´s”?

    På forhånd tak Susanne og Nicolai

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *