Category Archives: Planer

Endnu en dag er gået

Så er dagen ved at være slut.
Vi er indlogeret på et lille meget nyt hostel – med en vært der er utrolig dårlig til engelsk.
Vi har denne gang fået et værelse med køjeseng og fælles bad og toilet. Det klarer vi nok når det kun er et par dage.

Værelset er med fin blomstret tapet – sådan noget skide smart moderne noget som ville være super populært i diverse boligblade. 3 vægge med hvid tapet med lilla og lyserøde blomster og en meget rød væg med guld blomster. Jo jo, der er ikke sparet på noget 🙂

Vi er lykkelige for at vi skal sove på en rigtig seng igen selvom den føles hård – det var ved at blive lidt hårdt på en ca 3½ cm tyk gulv-madras. Vi undrer os ikke længere over hvorfor koreanerne laver så meget gymnastik, hvis det er sådan noget de sover på til dagligt OG samtidig sidder på gulvet og spiser.

Vi brugte et par timer på at kigge lidt rundt på byen – se lidt butikker, markeder og en enorm kirke-bygning. Vi besøgte turist bureau’et og fik udleveret kort over centrum. Der er en enorm by-mur på cirka 5,5 km rundt om centrum med 41 ting der kan ses, som vi regner med at kigge på i morgen. Det ser i alt fald spændende ud. Bl.a. kan man slå på en ÆGTE KOREANSK klokke og prøve koreansk bueskydning.

Ud over by-muren skriver de i turist-kortet at byen har nogle fantastisk rene offentlige toiletter – de er faktisk i VERDENSKLASSE for at bruge deres egne ord, så det må vi også hellere undersøge.

Nu er vi bare på vej i seng. Vi er godt trætte ovenpå en lang dag.

Højt at flyve – dybt at falde

I dag har vi lavet alle de ting som mindst en af mødrene ikke sætter pris på at vi gør.

Vi havde egentlig planlagt at hovedattraktionen for dagen skulle være Gyeongju Handicraft Village – altså et sted med en masse kunsthåndværk som sten og keramik. Og det var meget kedeligt og meeeget stille. Vi kiggede i et par butikker med keramik og smuttede hurtigt igen.

Vi satte derefter kursen mod den her:

Det tog en bus og en lidt omvej på gå-ben, for det er altså ret svært at se hvor sådan en fætter holder til på jorden.

Vi fandt derhen – og Alice bad frygten for højder når der ikke er “noget under gulvet andet end luft” om at gå væk – og steg om bord.

Ballonen er sådan en enorm Helium-ballon med en kurve-ting under. Ballonen styres fra jorden af en motor med en wire spændt til ballonen, som så giver ballonen lov til at hæve sig 150 meter over jorden. Så står man så der oppe og nyder udsigten i 15 minutters tid, hvorefter motoren så hiver i wiren så ballonen atter kommer til jorden.

Det var fantastisk. Som Alice udtrykte det, så virkede det slet ikke farligt.

Det var enormt fedt – vi er begge to rimelig hooked på at vi en dag skal flyve med en rigtig luftballon.

Da vi så var sikkert nede på jorden igen havde vi jo rigeligt tid til at finde ud af hvad resten af dagen skulle bruges på.

Vi endte med at tage ud til Gyeongju World, som er en forlystelsespark ala Djurs Sommerland. Rigtig Korea agtigt med en masse farver og høj musik.

Vi fik købt et turpas med turist-rabat, og så skulle vi ellers ind og prøve rutchebaner.
Mads blev lokket med op i den største og vildeste af dem – og den var fantastisk. Piraten i Djurs sommerland kan virkelig godt gå hjem og vugge. Phaeton var SÅ fed. Det er sådan en rutchebane hvor man sidder med “frie ben” og så hejses man op og så går det ned ad – rundt og rundt og rundt og så lige et par twist 360 grader om sin egen akse og nogle skarpe sving. PERFEKT.

Turen var utrolig lang – meget længere end normale ture i rutchebaner, men som det også ses på de billeder Mads har taget er banen enorm.

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/ENkDgPMT-Ac" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/In-03cJDrQc" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Mads syntes også turen var god, men fik det lidt dårligt af turen 😉 Så han blev på jorden mens Alice fik koreanske venner i den koreanske udgave af “Det gyldne tårn” og i en rutchebane der foregik inde i et helt mørkt rum. Meget underligt at køre i rutchebane hvor man ikke kan se banen – man aner jo ikke hvad det sker. Jeg er sikker på at man føler det meget vildere end det egentlig er. Sjov var turen i alt fald.

Parken havde endnu en rutchebane som Alice var alene oppe i. Det er virkelig verdens værste rutchebane. Meget smertefuld. Man slår sig simpelthen så meget at det var helt forfærdeligt. En gammel slidt svend fra 1991 der burde på pension for længe længde siden. Av for dælen hvor gjorde det ondt i kroppen at køre i den. Man nyder overhovedet ikke suset pga at det gør så ondt. På en rutchebane entusiast side har jeg efterfølgende set at en mand med 428 forskellige rutchebaner på programmet nævner den her som den allerværste af dem. Det ville jeg godt have vidst inden. Til gengæld nævner han den anden som vi også fandt fantastisk som den 2. bedste.

Når man i sådan en forlystelsespark er hvide, er man en ligeså stor attraktion som forlystelserne. Der bliver skreget og råbt “Hello” og “Hi!!!” mange gange efter en. Når der så pludselig dukker en anden hvid mand op midt i parken, så er det lidt lige somom at man kender hinanden. Det betyder at man smiler meget stort til hinanden og man hilser da også lige. Vi er trods alt begge to aber i den koreanske zoo.

Alice skulle selvfølgelig lige prøve en ekstra tur i den vilde Phaeton inden vi sluttede af i det gamle pariserhjul inden vi begav os hjem ad. Mads blev pænt på jorden denne gang 🙂

Vi tog igen bussen ind til byen. Spiste pizza til aftensmad og vendte så snuden hjem til vores værelse.

I morgen rejser vi herfra. Vi skal med toget klokken 10.45 og regner med at være i Suwon omkring kl 15.00. Det ligger ca. 60 km fra Seoul. I Suwon har vi 3 overnatninger inden vi rejser ind til Seoul hvor vi har 4 overnatninger inden vi rejser hjem igen.
Vi ved ikke helt om vi har adgang til internet de næste dage, men det vil tiden vise.

Sol, sol kom igen… Regn, regn gå din vej :)

Gæt hvem der har haft MEGET rynkede fødder efter 10 timer i “fodbad” i Seoul’s gader?

Der er i alt fald mindst 2 danskere 🙂

Det har regnet idag – hele dagen – ifølge KMA, der er Syd Korea’s svar på DMI, er der her i Seoul faldet 137,5 mm, hvilket er MEGET, når DMI siger der i juli måned total falder 57 mm i København.

Vi sov længe i morges – ingen af os kunne lige overskue at skulle ud i regnvejret, så vi blev liggende. Hurra for MEGET mørke gardiner.

Som en klog mand engang sagde, findes der ikke dårlig vejr, men kun dårlig påklædning, så efter en gang morgenmad (Nudler i sådan en kop hvor man tilsætter varmt vand og en sandwich tydeligvis sødet med sukker), sprang vi ud som blå smølfer i regn-overslag, og vandrede ud i byen.

Pga. vejret havde vi besluttet at tage på rundtur med en Seoul City Tour bus. I stedet for at hoppe på og af blev vi bare siddende inde i tørvejret hele turen rundt, hvilket var cirka 2 timer.

Efter busturen (og atter næsten tørre sokker) tog vi ned på Seoul Station og uden noget bøvl fik vi købt tog billet til torsdag, hvor vi tager til Busan. Vi havde ellers forberedt os godt, men billetsælgeren kunne selvfølgelig engelsk, ligesom de fleste andre vi har mødt.

Efter en gang frokost på stationen, tog vi metroen til War Memorial Museum – et rigtigt godt museum specielt om Korea-krigen, men også med fokus på øvrige krige som Syd korea har deltaget i. På nogen punkter var det lidt for meget – bl.a. da man kunne skyde til måls med forskellige pistoler – og skyde mennesker med forskellige krigs-våben (!!). Vi prøvede dog ingen af delene.

Udenfor museet var udstillet en masse flyvere og diverse militær køretøjer. Vi var lige inde i et par flyvere i ly for regnen.

På pladsen foran foran museet fik den ene blå-smølf styret sin lyst med at hoppe i vandpytter (det må man nemlig gerne når en sokker alligevel er gennemblødte)

Resten af eftermiddagen brugte vi i et stor elektronik shopping mall hvor vi for første gang oplevede den “kinesiske”-kom-og-køb-speciel-price-for-you mentalitet 🙂

Aftensmaden blev også indtaget i centeret inden vi tog hjem til hotellet.
Nu håber vi bare på at vejrudsigten holder stik og solen skinner i morgen som lovet.

Som skrevet er billetten videre købt. Vi tager afsted på torsdag til Busan, hvor vi har booket 4 overnatninger. Efter følgende har vi forsøgt at booke 4 overnatninger i Gyeongju, hvor efter vi mangler et sted at besøge , hvor vi kan være i 3 nætter før vi gerne skulle være tilbage i Seoul d. 27. juli. Vi har valgt at tage 2 ekstra nætter i Seoul foruden dem vi havde bestilt hjemmefra, da vi syntes der er flere ting vi gerne vil se i byen samt mulige en-dagsturen fra Seoul. Det hele skal nok blive skønt.

1 uge tilbage

Så er der kun én uge til at vi rejse.

Huskesedlen er lang, men nogle ting blev klaret idag.

Ny sommerhat til Alice er indkøbt.
Ørepropper er klar.
Vabelplaster og alm. plaster er indkøbt.

I morgen skal vi en tur forbi apoteket efter hovedpine piller og imodium. Mælkesyre kapslerne er klar – man kan aldrig helt sikre sig for godt mod asiatisk dårlig mave 😉

I morgen skal vi også have bestilt rejseforsikring.

Nyt kamera er også indkøbt – det blev et fint fint Canon Ixus 100. Impulsshopping for SP-penge når det er allerbedst.

Vi har også fået sat nogle prikker på et kort – de symboliserer steder vi godt kunne tænke os at besøge. Pt er der muligvis alt for mange steder, men det må vi se på undervejs.

Kortet kan ses her:

Google Maps

Overordnet plan

Vores rejse til Sydkorea er endnu ikke planlagt i alle detaler.

Pt. ser vores plan ud som følgenede

11. Juli 2009: Vores rejse starter lørdag d. 11. Juli hvor vi flyver fra Hamborg via Amsterdam til Seoul.

12. Juli: Ankomst i Seoul kl 11.55

12. + 13. + 14 + 15. Juli: I 4 dage står Seoul på programmet.

16. Juli: Vi rejser fra Seoul. Vi regner med at transport kommer til at foregå med tog eller bus.

Fra den 16. til den 29. Juli vil vi så rejse rundt i Sydkorea. Det giver os 14 dage rundt i landet hvor vi regner med mindst 4 stop. Hvor er endnu ikke bestemt.

29. Juli er vi atter tilbage i Seoul hvor vi har to overnatninger.

31. Juli flyver vi fra Seoul kl 13.35 og ankommer efter mellemlanding i Amsterdam igen i Hamborg kl 21.55.