Category Archives: Oplevelser

Farvel til Seoul – Farvel Korea

Så blev det turens sidste dag. Hvis man kender os godt, så ved man at en rejse er ikke en rigtig rejse uden en tur i zoologisk have. Dagens mål var derfor Seoul Zoo i Grand Park.
Vi tog metroen derud da vi endelig fik snøvlet os færdige. Parken er enormt stor og indeholder foruden den zoologiske have også en forlystelsespark – Seoul land.

Vejret var igen idag meget meget varmt. Det kunne også opleves i parken hvor dyrene helst stod i skyggen.

Zebra’en her stod i læ under sit halvtag.

Det samme gjorde de 3 bukke bruse:

Elefanterne tog sig et velfortjent jordbad:

Selv den “lille” gule slange var tørstig i varmen:

Sammen med den lille million koreanere der var i parken idag, så vi et kombineret søløve/delfin show. Det var nu meget fint selvom koreanerne ikke helt har forstået det der med at sidde stille under et sådant foretagende:

Vi mødte også et par bjørne. Vi var her lidt i tvivl om hvem det egentlig var der kiggede på hvem…

I haven har de et nusery center, hvor dyrebørn der ikke kan passes af forældrene bliver plejet. Her var tigerunger, abe-børn, hjortelignende dyreunger og så de her meget nuttede løve børn. Vi ville nu gerne have nusset dem lidt bag ørerne.

Efter parken tog vi ud til en restaurant for at spise den sidste aftensmad i Seoul. Vi ledte efter en koreansk barbecue restaurant vi havde læst en anmeldelse af, men da den var forsvundet endte vi i stedet på en kinesisk pekingand restaurant. Det smagte fantastisk og så gjorde det slet ikke nogdet at den anden var væk.

Vi tog derefter op i Seoul Tower. Vi var der oppe tidligere på turen i dagslys og idag hvor vejret var så klart var vi sikker på det ville være en fin måde at sige farvel til byen på. Vi var ikke de eneste der havde fået den ide. Der var MANGE mennesker. Udsigten over byen var der dog intet galt med. Billederne viser slet ikke hvor flot det var.

Her er et billede fra gaden nedenfor bjerget. Trafikken i Seoul sammen med alt lyset fra bygningerne er så smukt om aftenen.

Vores tur er slut og bloggen slutter også her. Vi rejser hjem igen i morgen. Vi er efterhånden godt fyldte med oplevelser og indtryk. Vi er enige om at der går lang tid igen inden ris bliver vores foretrukne spise igen. Vi mener også at spisepinde af stål er noget vi aldrig kommer til at holde af. Vi har faktisk også fået nok af koreanernes manglende pli overfor andre end dem selv når der er mange mennesker samlet.

Vores guidebog kan heller ikke mere. Den er slidt. Meget brugt. Det er resultatet af 20 dage i en blanding af regn, varme og fugt. Den er simpelthen ved at gå fra hinanden. Nu får den lov at komme hjem og stå på hylden sammen med de andre rejsebøger.

Farvel Korea. Tak for denne gang. Vi ses måske igen 🙂

Besøg hos Onkel Kim – på tur i DMZ

Allerede under vores første i Seoul havde vi talt om, at vi gerne ville på tur til DMZ’en. DMZ’en er det område omkring grænsen mellem syd- og nordkorea, hvor FN i syd og Nordkorea i nord har indgået en aftale omkring en total 4 km bred “buffer”-zone langs hele grænsen.

Der er mange organisationer der udbyder ture til området, men vi valgte den amerikanske organisation USO. USO er en civil organisation der tilbyder alle mulige services der hvor det amerikanske militær er. Derfor også her i Sydkorea. Deres ture er specielt et tilbud til militærfolk og relaterede til militæret, men andre kan også får plads i bussen hvis der er ledige pladser. USO er også dem der laver de billigste ture og det er helt sikkert også dem der har det bedste forhold til det amerikanske militær.

Og sådan kom vi på tur med knap 70 amerikanere og 10-12 personer med andre nationaliteter.

Vi startede fra Seoul kl 10.30 hvor vi tjekkede ind på militærbasen i Seoul hvor USO har kontor. Vi blev praktisk talt placeret i en amerikansk dagligstue med pejs og fox-news på tv’et.
Kl 11 var der afgang.

Turen gik mod nord hvor vi kørte langs med Han-floden som udgør en del af syd-nord grænsen. Langs med floden havde Sydkorea opsat hegn med vagtposter for at holde Nordkoreanerne ude. Det sker nemlig at de ved et “uheld” kommer til at sejle ind til kysten og kommer til at gå i land. Det er bestemt ikke med vilje og slet ikke for at snage og lege spioner.

Efter at være kommet ind i området blev kørt op til Dora-observationsposten. Herfra kunne man kigge ind i Nordkorea. Det blev meget bestemt fortalt at der kun måtte tages billeder på afstand (bag en gul linje) og så kunne man gå frem og kigge i kikkert ind i Nordkorea. Der var god udsigt idag da vejret simpelthen var fantastisk. Meget meget varmt og meget klar himmel.

Efter turen på observationsposten kørte bussen til den 3. infiltrationstunnel der blev opdaget i 1978. Tunnel er sprængt i granit fra den Nordkoreanske del af DMZ’en og løber 1600 meter under jorden. Vi gik ned i tunnelen via en lang gang som Sydkorea har gravet. Tunnelen er knap 75 meter under jordens overflade så der var meget langt ned. Nede i tunnel så vi “enden” hvor Nordkoreanerne var nået til og gik så 250 meter i selve tunnelen til et punkt hvor Sydkorea har lukket tunnelen. Efter det punkt er der miner så der ikke pludselig kommer uventede gæster fra nord. Mads måtte bukke sig hele vejen – der var meget lavloftet. Det er utroligt at den er bygget til at 30.000 soldater kunne passere på en time.
Fotografering var forbudt så i må nøjes med et par billeder foran tunnelen.

Efter tunnelvandring blev vi kørt op til JSA – joint security area – som er en militærbase omkring grænsen hvor Sydkorea (FN) og Nordkorea står side om side i et område og “passer på” at ingen af parterne får gode ideer. Området indeholder nogle mødelokaler der er bygget midt på grænsen hvor parterne kan mødes til forhandlinger.

På billedet ses nogle blå bygninger der tilhører FN og nogle hvide bygninger (også den i baggrunden) der tilhører Nordkorea. Den lille forhøjning midt på jorden mellem bygningerne er grænsen mellem Syd- og Nordkorea.

Vi var en tur inde i mødelokalet. Soldaten på billedet har det sorte bælte i taekwondo og passer på at ingen træder forkert. En sten soldat kaldte vores amerikanske guide ham.
Soldaten står desuden midt på grænsen mellem syd og nord, så vi kan ærligt sige at vi har været en tur i Nordkorea idag.

Her er grænsen set fra nordsiden tager ud af vinduet fra mødelokalet:

Vagt i møde lokale:

Det var lidt underligt at bevæge sig i området i to lige rækker som en skoleklasse. Man følte sig virkelig overvåget af de nordkoreanske soldater man vidste befandt sig i de andre bygninger. Også det at man fik stramme formaninger om ikke at vinke og kommunikere med de nordkoreanske soldater gjorde det ikke mere behageligt.

Vi blev efterfølgende kørt op til et checkpoint hvor man er omgivet af Nord-korea på tre sider. Fra bygningen var der rig mulighed for at se ind i Nordkorea.

Man kunne bl.a. se Nordkorea’s propaganda by, der er en spøgelsesby hvor der kun bor få mennesker. Som vores soldater guide forklarede bor der kun de 40-50 mand der skal til for at hejse et flag på 600 kg. Nordkorea har nemlig en enorm eiffeltårn lignende flagstang med noget der vidst er verdens største flag. Og hvorfor er det så så stort? Jo, Sydkorea fik en ny flagstang og så skulle Nordkorea have en der var større. Det resulterede i et enormt flag med dertilhørende flagstang. Propagandabyen er blevet brugt til at udsende propaganda over højtalere rettet mod Sydkorea. Dette gøres dog ikke længere ifølge en aftale fra 2004.

På vej tilbage kom vi forbi “The bridge of no return” som var en bro man brugte til at udveksle krigsfanger samt forbi det sted hvor et øksemord på FN soldater blev begået af nordkoreanske soldater da FN ville fjerne nogle grene på et træ. Det endte lidt uheldigt. Økserne er udstillet i det Nordkoreanske Fredsmuseum der ligger i den Nordkoreanske del af DMZ’en.

Alt i alt var det en meget spændende dag. Meget lang, meget varm og meget indholdsrig. Det var helt sikkert en oplevelse som vi ikke ville have været foruden.

Fængsel, shopping og baseball

Vi startede dagen med at tage ud og set et gammel fængsel. De var godt igang med at bygge nogle af bygningerne op igen, så det var ikke specielt pænt at se på. Fængslet omhandlede selvfølgelig specielt hvor modbydelige japanerne havde været.

Bagefter tog vi ud i COEX shoppingcenteret der ligger syd for Han floden. Centeret er efter sigende Asiens største underjordiske shoppingcenter med mere end 260 butikker.
I centeret er der også et akvarium, så vi kiggede på fisk sammen med en masse koreanske familier.

Til aften tog vi ud for at se Baseball. Ifølge Lonely Planet guiden er det noger man skal gøre, så vi var en tur på det olympiske baseball stadium hvor der er plads til knap 30.000 tilskuere. Det var super sjovt. Masse larm og fest på tribunerne. Vi er nu helt inde i hvad baseball kampe går ud på: At spise og synge sange 🙂 Koreanerne holdt nærmest spise-fest på tribunerne. De spiste hele tiden. Vi er nu helt inde i reglerne hvad der gælder baseball.

Og vi fik smagt tørret blæksprutte som åbenbart er en lækker snack til øl under baseball kampe. Det var dog ikke lige vores favorit.

Korea i gamle dage

I morges tog vi ned til station hvor vi på turistkontoret købte billet til Suwon Korean Folk Village. Denne landsby er en samling af traditionelle koreanske huse hvor der bor og arbejder en samling mennesker som i gamle dage. Lidt ala Hjemsted oldtidspark, Lejre forsøgscenter og Den gamle by – bortset fra at disse koreanere bor her fast.
I byen er der demonstrationer af alverdens koreansk håndværk, hjemlige sysler og optrædener.

Vi var med en gratis bus, da byen ligger ca. 30 km udenfor Suwon.

Det var meget spændende at gå rundt og snuse – selvom det var forfærdeligt varmt og der var rigtig mange mennesker.

Vi mødte bl.a. disse totempæle. De skulle beskytte landsbyen mod onde onder. De var faktisk ret fine.

Inde ved en lille minde bygning mødte vi de her sten-mænd. Vi var helt sikre på at de lige skulle ordne verdenssituationen inden de smuttede hver til sit.

På potte/sylte museet var der udstillet en masse lerpotter. Disse brune der ses på billedet er krukker som enhver koreaner med respekt for sig selv sylter grøntsager i. Kimchi hedder det stas der kommer ud af det og som serveres som tilbehør til alt mad (Selv til Pizza’en på Pizza Hot). Disse krukker står overalt udenfor koreaneres huse og i deres haver – specielt ude på landet. Der opbevarer de så deres kimchi til om vinteren.
På billedet ses også et moderne kimchi køleskab.

Vi gik rundt i byen og så en masse forskellige huse.

I et af dem mødte vi denne mand der sad og demonstrerede hvordan han lavede måtter. Vi så også hans lille køkken.

Der var flere huse:

Vi kom også forbi et koreanske helsekost forretning der solgte en masse urter.

Mads var oppe og se templet i den lille by, mens Alice sad på en bænk i skyggen og drak vand.

Som skrevet var der også optrædener i byen. Vi så blandt andet nogen der hoppede rundt på heste.

En koreansk fyr og hans bedstefar kom hen til os idag. Bedstefaren ville gerne vide hvor vi kom fra, og da vi så sagde Danmark, skulle hans også lige vide om vi talte engelsk der eller om vi lærte det. Han var meget interesseret den gamle mand. Og barnebarnet var super god til engelsk – han kunne lidt mere end “Hello” og “Are you english-teacher?” som er det man standard høre.

Efter 2 timer i byen – som vi nok sagtens kunne have brugt meget længere tid i – havde vi simpelthen fået det for varmt, og besluttede at tage bussen retur.
Eftermiddagen brugte vi på at slappe af og shoppe lidt.

På vej hjem fra aftensmaden kom vi forbi en af byportene – Paldalmun – som er oplyst om natten. Vi bor rigtigt tæt på den (~ 100 m) så det var oplagt lige at kigge på den og tage et par billeder.

I morgen tager vi Metroen ind til Seoul igen. Metro Linje 1 går helt herud og det tager cirka en time ind til Seoul.
Vi skal bo de sidste 4 nætter det samme sted som vi gjorde da vi ankom til Seoul, så vi ved hvad vi går ind til.

Den Koreanske Mur

I anledning af at vi havde fået rigtige senge igen, besluttede vi os for at sove længe i morges. Helt til kl 9.00. Alice havde haft rigtigt svært ved at falde i søvn pga det MEGET lysende PINK BMW-Motel på den anden side af gaden (Gad vide om BMW kender til det?).

Da vi kom op fik vi lidt hurtigt morgenmad, inden vi begav os ud på dagens vandretur: 5.5 km rundt på Suwon’s bymur. Pånær nogle få 100 meter er muren indtakt hele vejen rundt.

Da vi havde gået omkring 2 km kom der pludselig en dame hen til os og spurgte om hun måtte se vores billetter. Det havde vi så ikke, men der var en lille billet kiosk vi kunne købe nogle i. Åbenbart skulle man have billet til at gå på muren, men når de kun skilter på Koreansk så kan det være lidt svært at opdage det. Nå, men 2000 Won (~ 8 Kr) fattigere og med 2 billetter i lommen kunne vores tur fortsætte.

Med jævne mellemrum var der bygget nogle træ-tårne, de engang kunne bruge til at holde udkig efter japanerne. I et af træ tårnene på muren tog vi en lille pause. Det gode ved at Koreanerne tager skoene af overalt er at gulvene er meget rene, så Alice lavede Power-Nap på ægte koreansk facon.

Midt igennem Suwon løber der en lille flod/å, så der havde de selvfølgelig også bygget bymuren over. Så må man bare håbe at Japanerne angriber i både der er for store til at gå igennem hullerne.

Efter 4 km fortsatte muren op af bjerget, så vi fik trænet vores bentøj.

Udsigten fra toppen var fantastisk. Inden for bymuren er et gammel palads som var kongens residens under krig osv. Det ses i bunden af billedet.

Efter vi var kommet ned af Bjerget og havde sluttet rundturen ved den sidste byport gik vi hen til paladsen.
Udenfor var var der optræden af folk med musik og dans. Det var meget fint.

Vi gik rundt og kiggede i de forskellige bygninger i Paladset, der som mange andre paladser i Korea er en del af Unesco’s kulturarv. Bymuren er også Unesco stemplet 😉

Da vi havde set resten af paladset og kom ud foran igen, var der atter optræden. Denne gang med en line-“taekwondo”-hoppe-danser, der sprang på linen og hoppede op og ned. Det så lidt farligt ud.

Vi hoppede på en bus og tog ned til det indkøbscenter der ligger ved banegården. Vi var nemlig på udkig efter et ekstra kort til Kameraet da de to vi har er ved at være fyldte. Vi fandt et i en enorm boghandel efter at have været hele indkøbscenteret igennem, startende på 6. etage.

Aftensmaden spiste vi i en japansk restaurant. De er nemlig rigtig gode til sushi. Uhm…

Endnu en dag er gået

Så er dagen ved at være slut.
Vi er indlogeret på et lille meget nyt hostel – med en vært der er utrolig dårlig til engelsk.
Vi har denne gang fået et værelse med køjeseng og fælles bad og toilet. Det klarer vi nok når det kun er et par dage.

Værelset er med fin blomstret tapet – sådan noget skide smart moderne noget som ville være super populært i diverse boligblade. 3 vægge med hvid tapet med lilla og lyserøde blomster og en meget rød væg med guld blomster. Jo jo, der er ikke sparet på noget 🙂

Vi er lykkelige for at vi skal sove på en rigtig seng igen selvom den føles hård – det var ved at blive lidt hårdt på en ca 3½ cm tyk gulv-madras. Vi undrer os ikke længere over hvorfor koreanerne laver så meget gymnastik, hvis det er sådan noget de sover på til dagligt OG samtidig sidder på gulvet og spiser.

Vi brugte et par timer på at kigge lidt rundt på byen – se lidt butikker, markeder og en enorm kirke-bygning. Vi besøgte turist bureau’et og fik udleveret kort over centrum. Der er en enorm by-mur på cirka 5,5 km rundt om centrum med 41 ting der kan ses, som vi regner med at kigge på i morgen. Det ser i alt fald spændende ud. Bl.a. kan man slå på en ÆGTE KOREANSK klokke og prøve koreansk bueskydning.

Ud over by-muren skriver de i turist-kortet at byen har nogle fantastisk rene offentlige toiletter – de er faktisk i VERDENSKLASSE for at bruge deres egne ord, så det må vi også hellere undersøge.

Nu er vi bare på vej i seng. Vi er godt trætte ovenpå en lang dag.

Højt at flyve – dybt at falde

I dag har vi lavet alle de ting som mindst en af mødrene ikke sætter pris på at vi gør.

Vi havde egentlig planlagt at hovedattraktionen for dagen skulle være Gyeongju Handicraft Village – altså et sted med en masse kunsthåndværk som sten og keramik. Og det var meget kedeligt og meeeget stille. Vi kiggede i et par butikker med keramik og smuttede hurtigt igen.

Vi satte derefter kursen mod den her:

Det tog en bus og en lidt omvej på gå-ben, for det er altså ret svært at se hvor sådan en fætter holder til på jorden.

Vi fandt derhen – og Alice bad frygten for højder når der ikke er “noget under gulvet andet end luft” om at gå væk – og steg om bord.

Ballonen er sådan en enorm Helium-ballon med en kurve-ting under. Ballonen styres fra jorden af en motor med en wire spændt til ballonen, som så giver ballonen lov til at hæve sig 150 meter over jorden. Så står man så der oppe og nyder udsigten i 15 minutters tid, hvorefter motoren så hiver i wiren så ballonen atter kommer til jorden.

Det var fantastisk. Som Alice udtrykte det, så virkede det slet ikke farligt.

Det var enormt fedt – vi er begge to rimelig hooked på at vi en dag skal flyve med en rigtig luftballon.

Da vi så var sikkert nede på jorden igen havde vi jo rigeligt tid til at finde ud af hvad resten af dagen skulle bruges på.

Vi endte med at tage ud til Gyeongju World, som er en forlystelsespark ala Djurs Sommerland. Rigtig Korea agtigt med en masse farver og høj musik.

Vi fik købt et turpas med turist-rabat, og så skulle vi ellers ind og prøve rutchebaner.
Mads blev lokket med op i den største og vildeste af dem – og den var fantastisk. Piraten i Djurs sommerland kan virkelig godt gå hjem og vugge. Phaeton var SÅ fed. Det er sådan en rutchebane hvor man sidder med “frie ben” og så hejses man op og så går det ned ad – rundt og rundt og rundt og så lige et par twist 360 grader om sin egen akse og nogle skarpe sving. PERFEKT.

Turen var utrolig lang – meget længere end normale ture i rutchebaner, men som det også ses på de billeder Mads har taget er banen enorm.

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/ENkDgPMT-Ac" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/In-03cJDrQc" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Mads syntes også turen var god, men fik det lidt dårligt af turen 😉 Så han blev på jorden mens Alice fik koreanske venner i den koreanske udgave af “Det gyldne tårn” og i en rutchebane der foregik inde i et helt mørkt rum. Meget underligt at køre i rutchebane hvor man ikke kan se banen – man aner jo ikke hvad det sker. Jeg er sikker på at man føler det meget vildere end det egentlig er. Sjov var turen i alt fald.

Parken havde endnu en rutchebane som Alice var alene oppe i. Det er virkelig verdens værste rutchebane. Meget smertefuld. Man slår sig simpelthen så meget at det var helt forfærdeligt. En gammel slidt svend fra 1991 der burde på pension for længe længde siden. Av for dælen hvor gjorde det ondt i kroppen at køre i den. Man nyder overhovedet ikke suset pga at det gør så ondt. På en rutchebane entusiast side har jeg efterfølgende set at en mand med 428 forskellige rutchebaner på programmet nævner den her som den allerværste af dem. Det ville jeg godt have vidst inden. Til gengæld nævner han den anden som vi også fandt fantastisk som den 2. bedste.

Når man i sådan en forlystelsespark er hvide, er man en ligeså stor attraktion som forlystelserne. Der bliver skreget og råbt “Hello” og “Hi!!!” mange gange efter en. Når der så pludselig dukker en anden hvid mand op midt i parken, så er det lidt lige somom at man kender hinanden. Det betyder at man smiler meget stort til hinanden og man hilser da også lige. Vi er trods alt begge to aber i den koreanske zoo.

Alice skulle selvfølgelig lige prøve en ekstra tur i den vilde Phaeton inden vi sluttede af i det gamle pariserhjul inden vi begav os hjem ad. Mads blev pænt på jorden denne gang 🙂

Vi tog igen bussen ind til byen. Spiste pizza til aftensmad og vendte så snuden hjem til vores værelse.

I morgen rejser vi herfra. Vi skal med toget klokken 10.45 og regner med at være i Suwon omkring kl 15.00. Det ligger ca. 60 km fra Seoul. I Suwon har vi 3 overnatninger inden vi rejser ind til Seoul hvor vi har 4 overnatninger inden vi rejser hjem igen.
Vi ved ikke helt om vi har adgang til internet de næste dage, men det vil tiden vise.

Noget om hobitter – eller er Mads aka Harry Potter vokset?

Aller længst inde bagerst i vores værelse på ca. 5 m2, er der en lille bitte dør.
Som det ses på billedet lidt længere nede er den faktisk meget lille. Selv Alice skal dukke sig for at komme igennem den.
Enten er værelset normalt beboet af hobitter eller også er turister i Korea bare meget små.

Døren fører ud til vores badeværelse – der heldigvis er et lille trin ned – så Mads kan stå oprejst. I den ene del. Taget skråner nemlig, så han kan ikke rigtigt stå oprejst under bruseren.

Muligvis er han vokset .. hvem ved?

Det der med Harry Potter… Der er jo noget med en ny film – som (uheldigvis?) også ligenu har premiere i Syd Korea. De koreanske gæster på dette guest house mener Mads ligner Harry P, hvilket han selv er lidt uenig i. Hans briller er nemlig ikke runde.
Det er endda gået så vidt at en mindre pige (hun er vel 10-11 år) kigger laaaangt efter ham den høje Harry og har fået taget billeder med ham.

Mon man kan få rabatter i bussen/museet hvis man siger man er Harry Potter og faktisk er berømt?

Noget om at føle sig snydt…

Nu havde vi lige set en masse butikker der proklamerede at de solgte Gyeongju traditional bread og da nogle tykke koreanske børn (Det er tydeligt hvem der går på McD) og deres mor spiste dem i bussen på vej til templet, måtte vi jo prøve. Hokus pokus – de blev købt efter frokost da vi alligevel ventede på bussen.

Indpakningen er rigtig fin. Først en smart pose:

Og en rigtig pæn æske. Læg mærke til størrelsen – det var den mindste vi kunne få med 20 stk for 10.000 W ~ knap 40 kr.

Så tager man låget af og fjerner papiret. Der ligger brødene med deres fine mønster og ser indbydende ud.

Så tager man en bid. Uhm…. det ligner chokolade.

Og så bliver man snydt. Meget snydt.
Det brune fyld er sådan noget frugt-snask der minder om moste-figner/dadler eller sådan noget. Ad…

Mads kan lidt lide dem, men tror 20 stk er mere end hvad godt er, så det overvejes om de skal efterlades i køkkenet til fri afbenyttelse.

Templer omkring Gyeongju

I dag tog vi bussen ud til Bulguksa templet. Buschaufføren kørte rimelig vildt, men det er vi ved at vende os til :-).

Efter 15-20km ankom vi til templet. Eller det vil sige parkeringspladsen ved templet, for som de fleste andre templer i Korea ligger Bulguksa oppe på en bjergside. Så efter en god portion trapper ankom vi til templet. Templet havde mange flotte Buddha figurer, desværre var der fotografering forbudt, så vi fik kun et par billeder taget i smug.

Ved en af bygningerne var det åbenbart en tradition at lave en masse små stendysser. Så vi lagde også lige en sten på en af dem.

Da vi kom ned fra templet holdt bussen til Seokguram og ventede så vi hoppede på den. Efter 15min og omtrent tusind hårnålesving nåede vi op til parkeringspladsen ved Seokguram. Dette tempel ligger noget højere oppe, så det varme solskinsvejr var blevet afløst af skyer der kom ind over bjerget.

Seokguram er en grotte med en stor Buddha figur inden i. Desværre var fotografering forbudt, og Buddha’en afspærret med en glas væg, så I må nøjeges med dette billede fra wikipedia:

Til frokost fik vi en forårsløgspandekage med blæksputte. Selvom den måske lyder lidt specielt, så smagte den fantastisk!