Forfatterarkiv: alice

Hjemtur

Ludvig havde besluttet sig for at sove længe, så vi blev vækket af alarmen. Godt vi havde sat en alarm. Vi fik spist et godt stor morgenmåltid og gætte på hvilke selskaber alle stewardesserne fløj med. Og så gav vi os på vej mod terminalen.

I terminalen fandt vi let SAS skranken og hvad der viste sig at være de sødeste check ind damer:
– Én tog vores pas og tjekkede os ind.
– Én løb afsted efter en klapvogn til Ludvig
– Én hjalp med at få vores tasker op på båndet.
Og alle skiftedes de til at kawaii’e ludvig 🙂
Det var en noget anden velkomst end den sure Air Canada dame der tog imod da vi skulle hjem fra USA.

Ludvig fik en super flot klapvogn.

Flyet var forsinket 50 min i afgang, så vi havde god tid til at få shoppet de sidste yen. Og Ludvig benyttede lejligheden til at tage en lur inden afgang.

Ombord på flyet fik vi de samme pladser som på udturen. Ved siden af os var der dog kommet et andet par med en 4.5 månede baby, der skulle flyve for første gang. Det viste sig dog at den var meget glad for at sove, sp den hørte vi ikke så meget til. Ludvig gad tilgengæld ikke rigtig sove, det blev til 3 halv timers lure i løbet af den 10.5 timers lange flyvetur.

Inden landingen faldt han heldigvis i søvn igen, så han opdagede ikke meget af landingen.

Godt på jorden blev vi mindet om hvorfor det er man ikke skal flyve til CPH. Da vi kom ned til bagagebåndet stid der at der var 20min til bagagen fra Tokyo ville komme. Da tiden var gået skrev de på skærmen at nu kom bagagen, udn dog at der kom noget japansk bagage på båndet. Langt om længe fik vi vores kufferter, men klapvognen var der ikke. En time efter ankomst kom klapvognen endelig i odd size. Vi drømte os tilbage til Narita hvor vi nærmest strøg igennem lufthavnen og klapvognen var noget af det første der kom på bagagebåndet.

Hjemturen blev en god blanding af københavnsk fredagstrafik og uheld på storebæltsbroen. Så vi var godt trætte da vi kom hjem.

Sidste dag i Tokyo

Vi pakkede taskerne og fik tjekket ud af hotellet. På vej til undergrunden fik vi noget morgenmad på starbucks. Den lå i stueetagen af et af højhusene, så der var fyldt med jakkesæt, som var lidt svære at kawaii’e for Ludvig 🙂

Ved siden af starbucks lå metro stationen. Det var en metro station med en del linier, og åbenbart kom vi til at gå ind i den forkerte ende. Der var i hvert fald et hav af gange og trapper op og ned. Men vi fandt den linie vi skulle med.

Vi tog ud til harajuko og kiggede på sjove japanere og sjove butikker. Harajuko er vist lidt samlingssted for de specielle typer i Tokyo. Desuden var der mange sjove butikker. Vi var inde i en 100¥ butik i 4 etager med alt det mærkelige tingel tangel man kunne ønske sig. Vi mødte nogle amerikanere der inde, der havde fyldt en hel indkøbskurv med små japanske ting. Vi fik også købt en del sjove ting. Dog ikke en hel indkøbskurv.


Efter en sen frokost tog vi tilbage til hotellet. Fik købt de sidste småting, og hentet bagagen og begav os mod togstationen. Vi fik købt togbilletter til Narita Express toget. Vi var gået ind i togstationen der hvor vi ankom i går. Og det var åbenbart den forkerte del af stationen, for det var en laaaang gå tur til Narita sporet. Desværre så er Tokyo station ved at blive bygget om, så det var lidt småt med skiltningen til elevatore. Så vi måtte op og ned af en del trapper. Da vi havde købt togbilletten var der 20min til afgange. Hvilket viste sig at være godt, da vi brugte næsten alt tiden på at komme ned til sporet. Men vi nåede det, lidt svedige. Og ludvig sov fra det hele.

Ude i lufthavnen tjekkede vi ind på et lufthavnshotel med de største værelser. Det lille hotel værelse vi havde i går i Tokyo kunne vel være 3 gange på det værelse vi fik.

Med superexpress tog til Tokyo – Japan dag 14

Vi stod op og pakkede vores tasker. Ludvig nåede lige en lille lur inden vi skulle med toget til Tokyo.

Vi fandt rimelig let det spor vi skulle med fra og efter lidt eftersøgning også en elevator til sporet. Japanerne er ikke de alle bedste hvad der kommer med skiltning til handikap og klapvogns venlig adgangsveje. De findes dog for det meste, og når man kommer med 2 stor kufferter og en klapvogn så kan det godt betale sig at kigge lidt efter det.


Kort tid efter toget var afgået fra Kyoto gik det med fuld hastighed mod Tokyo. Gennemsnitshastigheden inkl. stop undervejs var 212 km/t.


Da ankom til den første station i Tokyo stod der en lille japaner af toget. Og i den korte tid de stod og ventede på at komme af inde i toget blev de så gode venner at det blev en helt afskedsscene:


Da vi nåede Tokyos hovedbanegård fandt vi vores hotel ikke langt fra banegården. Vores værelse var ikke klar endnu. Så vi stillede vores bagage og smuttede over til kejser paladset ikke langt fra hotellet. Det var dog ikke meget man fik lov at se.


Da vi kom retur var vores kufferter slæbt op på vores værelse på 12. etage. Det viste sig at være et lille bitte hotelværelse. Badeværelset med badekar var næsten større end selv værelset. Men heldigvis var det kun for en nat. Ludvig ville gerne hjælpe med taskerne.


Vi brugte aftenen på at kigge rundt i det kvarter vi bord i. Det var tydeligt et kvarter med mange bankfirmaer og et hav af ens japaner i jakkesæt og slips.


På et hjørne stod det cyklende politi klar til at fange trafiksyndere. De fangede faktisk to biler mens vi kiggede på.


Det man kunne tro var en politibil var i virkeligheden en taxa.

Sidste dag i Kyoto – Japan dag 13

Ludvig blev lidt tidligt træt, så vi besluttede at gå op til et nærliggende budistisk tempel. Det viste sig at være nogle imponerende store træhuse.


De fleste gamle japanske huse kræver man tager skoene af, så vi så husene lidt på skift, mens Ludvig sov i klapvognen.


Efter vi havde set nok begyndte vi at gå mod en lille park hvor vi kunne få noget frokost. Men på vejen dertil blev skyerne mørkere og mørkere. Og inden vi nåede parken begyndte det at regne og tordne. Så vi skiftede retning og skyndte os hjem på hotellet.

Eftermiddagen gik med tordenvejr. Alice var nede i en hobby butik i nabo huset for at købe en masse fin stof.

Ud på eftermiddagen stildnede det af, og vi kunne gå en sen eftermiddagstur til et andet tempel i nærheden med en fin pagode.

Kyoto tur – Japan dag 12

Vejrudsigten havde sagt at det skulle give regn og torden idag. Det viste sig dog i løbet af dagen ikke at holde stik, da vi havde en ufattelig solrig og varm dag. Selvom vi troede vi skulle have torden, drog vi alligevel afsted med metroen nord på. Første mål var kejserpaladsset og parken omkring.

Kejserpaladset er åben for offentligheden, men kræver at man booker plads inden – og at man er over 21, så mindst en af os stemte for at vi nøjedes med at kigge udefra.


Som sagt var der meget meget varmt og der var ingen skygge på den brede sti derop, så vi beundrede på afstand og blev i den sydlige del af parken. Her var der en fin lille sø med karper og skildpadder. Skildpadderne solede sig på stenene. Karperne blev pænt i vandet og vill idag ikke begå selvmord 🙂


Efter besøg i kejserpaladsparken, gik vi mod Nijõ-borgen. Borgen er bygget af en Shõgun i 1603 og borgen tilhørte shõgunatet indtil 1867, hvor kejser Meiji afskaffede det gamle system. Indtil da boede og arbejdede de forskellige Shõgun’er herfra borgen.

Hovedbygningen består af 5 bygninger forbundet med kooridorer. I kooridorerne knirker gulvene pga den specielle byggestil – og der gør de stadig her i 2012 hvor vi lister rundt på strømpedødder. Det er dælme kram. De knirkende gulve kaldes nattergalegulvet pga lyden, som faktisk lyder som en fløjten.

Historien siger, at Ninjaer listede rundt i kooridorerne med knive og kastestjerner fordi de vill dræbe Shõgun’en, men pga det knirkende nattergale gulv, stormede samuraier til og fik afværget et kupforsøg. Se det er smart tyverisikring og overfaldsalarm.


Shõgun’en må også have haft grønne fingre og været meget haveinteresseret. I hvert fald lå der den fineste japanske have rundt om hans bolig med både vand, sten, små broer og bonsai.


Efter besøg på borgen tog vi metroen tilbage til byen hvor vi gik lidt rundt på må og få fordi at Ludvig skulle sove. Vi kom forbi et skilt der proklamerede at Kyoto Aquarium var inden for 10 mins gang, så det besluttede vi os for.

Akvariet var rimelig nyt og fint – dog ikke så stort. Vi fik set en masse fisk og Mads fik taget en del billeder.


Vi regnede egentlig ikke med at Ludvig ville opdage at vi var i akvariet, men han vågnede lige til at se på både store krebsdyr og delfiner.


Vi slutter dagens indlæg med et billede af Fjolle-Ludvig

Tur til Kyoto – Japan dag 11

Vi stod op og pakkede tasker og begav os mod togstationen. Vi fandt let vores tog mod Kyoto, det var det samme tog som vi var kommet med til Kyoto. Denne gang var vi dog forberedt på at selvom toget hed Thunderbird, så var det ikke en stor amerikaner på skinner 🙂

Vi fik kigget en sidste gang på det smarte springvand der viste klokken i vand.


I toget havde Ludvig lidt svært ved at falde i søvn. Men langt om længe faldt han i søvn hos mor. Generelt er han dog ved at være god til at falde i søvn mærkelige steder. Men en tog der larmer og køre igennem et hav af tunneller der giver propper i ørene er ikke sjovt.


Fremme i Kyoto fandt vi efter lidt besvær ud af den store fine togstation og fandt let vores hotel. Togstationen i Kyoto er kæmpe stor og indeholder både shopping center, restauranter og et hotel. Og så ligner arkitekturens svar på et kludetæppe. Men stor er den.

Efter vi havde fået vores værelse gik vi ud i byen for at kigge på nogle af de nærliggende attraktioner. Bl.a. en af de største trækonstruktioner i japan.


Vi måtte ikke tage billeder overalt, så nogle af dem blev lidt skæve.


Efter vi havde kigget på det gik vi over i en lille have hvor Ludvig fik sig en lur i klapvognen.


Ved et lille vand sprang en fisk pludselig op på noget ret lavt vand. Vi syntes dog ikke lige aftensmaden skulle stå på hjemmefanget sushi, så vi fik den puffet ud på dybere vand igen.


På vej hjem kom vi forbi dette lille fine lyderøde hus.

Havevandring for viderekommende – Japan dag 10

Da vi opdagede at hotelpriserne i Kyoto ville være skyhøje fra lørdag til søndag valgte vi at blive en enkelt nat mere i Kanasawa. Da vi havde haft regnvejr fredag, var det nok et oplagt valg.

Lørdag brugte vi derfor på at gå tilbage til borg-parken, da der bag denne ligger en stor have/park – Kenroku-en – som skulle være en af Japans top-3 parker.
Vejen gennem borgparken benyttede vi til at tage et par billeder i solskin.


Vi fortsatte derfor til Kenroku-en – og ganske rigtigt. Der var fantastisk smukt i det meget flotte vejr, med store gamle træer og flotte blomster


Mads stod pænt i kø efter japanerne for at blive fotograferet på den lille bro. Ludvig synes det tog aaalt for tid og blev derfor meeeeget træt.


Udsigten fra parken var også ret god ud over Kanasawa.


Lidt flere billeder fra parken.


Vi måtte lige have en lille pause i det varme vejr og trak derfor en sodavand i automaten…

70 citroners c-vitamin indhold er alligevel en del 🙂