Hjemtur

Ludvig havde besluttet sig for at sove længe, så vi blev vækket af alarmen. Godt vi havde sat en alarm. Vi fik spist et godt stor morgenmåltid og gætte på hvilke selskaber alle stewardesserne fløj med. Og så gav vi os på vej mod terminalen.

I terminalen fandt vi let SAS skranken og hvad der viste sig at være de sødeste check ind damer:
– Én tog vores pas og tjekkede os ind.
– Én løb afsted efter en klapvogn til Ludvig
– Én hjalp med at få vores tasker op på båndet.
Og alle skiftedes de til at kawaii’e ludvig 🙂
Det var en noget anden velkomst end den sure Air Canada dame der tog imod da vi skulle hjem fra USA.

Ludvig fik en super flot klapvogn.

Flyet var forsinket 50 min i afgang, så vi havde god tid til at få shoppet de sidste yen. Og Ludvig benyttede lejligheden til at tage en lur inden afgang.

Ombord på flyet fik vi de samme pladser som på udturen. Ved siden af os var der dog kommet et andet par med en 4.5 månede baby, der skulle flyve for første gang. Det viste sig dog at den var meget glad for at sove, sp den hørte vi ikke så meget til. Ludvig gad tilgengæld ikke rigtig sove, det blev til 3 halv timers lure i løbet af den 10.5 timers lange flyvetur.

Inden landingen faldt han heldigvis i søvn igen, så han opdagede ikke meget af landingen.

Godt på jorden blev vi mindet om hvorfor det er man ikke skal flyve til CPH. Da vi kom ned til bagagebåndet stid der at der var 20min til bagagen fra Tokyo ville komme. Da tiden var gået skrev de på skærmen at nu kom bagagen, udn dog at der kom noget japansk bagage på båndet. Langt om længe fik vi vores kufferter, men klapvognen var der ikke. En time efter ankomst kom klapvognen endelig i odd size. Vi drømte os tilbage til Narita hvor vi nærmest strøg igennem lufthavnen og klapvognen var noget af det første der kom på bagagebåndet.

Hjemturen blev en god blanding af københavnsk fredagstrafik og uheld på storebæltsbroen. Så vi var godt trætte da vi kom hjem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *