Kyoto tur – Japan dag 12

Vejrudsigten havde sagt at det skulle give regn og torden idag. Det viste sig dog i løbet af dagen ikke at holde stik, da vi havde en ufattelig solrig og varm dag. Selvom vi troede vi skulle have torden, drog vi alligevel afsted med metroen nord på. Første mål var kejserpaladsset og parken omkring.

Kejserpaladset er åben for offentligheden, men kræver at man booker plads inden – og at man er over 21, så mindst en af os stemte for at vi nøjedes med at kigge udefra.


Som sagt var der meget meget varmt og der var ingen skygge på den brede sti derop, så vi beundrede på afstand og blev i den sydlige del af parken. Her var der en fin lille sø med karper og skildpadder. Skildpadderne solede sig på stenene. Karperne blev pænt i vandet og vill idag ikke begå selvmord 🙂


Efter besøg i kejserpaladsparken, gik vi mod Nijõ-borgen. Borgen er bygget af en Shõgun i 1603 og borgen tilhørte shõgunatet indtil 1867, hvor kejser Meiji afskaffede det gamle system. Indtil da boede og arbejdede de forskellige Shõgun’er herfra borgen.

Hovedbygningen består af 5 bygninger forbundet med kooridorer. I kooridorerne knirker gulvene pga den specielle byggestil – og der gør de stadig her i 2012 hvor vi lister rundt på strømpedødder. Det er dælme kram. De knirkende gulve kaldes nattergalegulvet pga lyden, som faktisk lyder som en fløjten.

Historien siger, at Ninjaer listede rundt i kooridorerne med knive og kastestjerner fordi de vill dræbe Shõgun’en, men pga det knirkende nattergale gulv, stormede samuraier til og fik afværget et kupforsøg. Se det er smart tyverisikring og overfaldsalarm.


Shõgun’en må også have haft grønne fingre og været meget haveinteresseret. I hvert fald lå der den fineste japanske have rundt om hans bolig med både vand, sten, små broer og bonsai.


Efter besøg på borgen tog vi metroen tilbage til byen hvor vi gik lidt rundt på må og få fordi at Ludvig skulle sove. Vi kom forbi et skilt der proklamerede at Kyoto Aquarium var inden for 10 mins gang, så det besluttede vi os for.

Akvariet var rimelig nyt og fint – dog ikke så stort. Vi fik set en masse fisk og Mads fik taget en del billeder.


Vi regnede egentlig ikke med at Ludvig ville opdage at vi var i akvariet, men han vågnede lige til at se på både store krebsdyr og delfiner.


Vi slutter dagens indlæg med et billede af Fjolle-Ludvig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *