Sequoia National Park

Vi startede dagen med at køre fra Bakersfield op til Sequoia National Parken. En køretur på et par timer. Heldigvis gik den første del af turen på nærmest lige veje. Omkring Lake Kaweath begyndte bjergene at krølle vejen. Vi holdt en lille pause og nød udsigten over søen inden vi begyndte opstigningen.

Efter utallige hårnålesving ankom vi endelig til parken. Det var mærkeligt hvordan landskabet pludselig skiftede fra gule græsmarker og småbuske til store træer.

Sequoia National Parken indeholder utrolig mange store træer, og de var virkelig store, faktisk enorme. Så der var rig lejlighed til at kramme træer:

Det største træ var General Sherman træet. Det er vist det største i verdenen i volumen. Det var i hvert fald kolossalt. Det blev estimeret til et sted mellem 2000 og 3000 år gammelt:

Nogle af træer stod meget tæt sammen:

I et væltet træ havde man skåret et hul i så biler kunne passere under. Så det skulle Hyundai’en da også lige prøve:

Forenden af ca. 400 trin op var der et fantastisk udsigtspunkt. Der var nogle større skovbrande mod syd, og nogle mindre (kontrollerede) skovbrande i selve parken, så det gav en lidt diset udsigt. Den var dog stadig meget flot.

Efter en lang dag satte vi kursen mod Fresno, hvor vi ankom ud på aftenen. Godt trætte. Så her til aften har vi bare slappet af. Nu skal vi snart i seng. Godnat

Er der en læge tilstede?

Alt i USA er større end i DK….

Bilerne er enorme

Portionerne af mad er enorme

Amerikanerne er enorme

Myggene må tydeligvis også være enorme når et 4 dage gammelt myggestik ser sådan her ud…..

Hvad dælen gør man ved sådan et?

(og til de bekymrede: Den røde ring udenom har intet med stikket at gøre, men skyldes udslet fra et plaster…. Fusidin og klorhexidin er nemlig forsøgt)

Status

En status update kunne se ud som følgende:

– Antal dage brugt: 11
– Antal dage tilbage: 6 i USA og 3 i Canada
– Antal forskelige hotelsenge: 7 indtil nu
– Bedste hotelseng: Flamingo Hotel i Las Vegas (Mon Air Canada tillader seng som personlig ejendel?)

– Antal regndråber: Cirka 10 fra de meget sorte skyer over Grand Canyon
– Antal morgenmad indeholdende æg: omkring 7, hvilket betyder at Alice pt har udviklet en forbi for æg
– Antal spiste is: 3, hvilket er alt forlidt for en sommerferie
– Antal frabuchinno på StarBucks: 1, hvilket kun skyldes at De er helt forkerte ift i korea.

– Antal miles kørt i låne Hyundai: knap 1300 mil svarende til 2092 km.
– Antal uvendinger foreslået af Peggy Sue (vores amerikanske GPS skaljo have et amerikanske navn): utroligt nok 0
– Antal gange Peggy Sue er blevet truet med at blive smidt af ude i ørkenen: 1
– Antal km kørt ligeud i et stræk uden underholdende sammenfletninger eller andet: 246

– Antal skovbrande oplevet på tæt hold: 1 – vi har kørt forbi en Brand idag. Knap 40 miles fra hvor vi er nu. Forhåbentlig brænder den ikke alt for meget af den nationalpark vi faktisk skal besøge i morgen…..

– Antal hurraaa-hun-er-godt-nok-tykkere-end-mig-oplevelser: ca. 1.000.000 – De er godt nok tykke De amerikanere.
– Antal gange hvor vi har studset over De enorme portioner mad vi får serveret: Mange!!!!

Og nej – vi har ikke oplevet noget nyt idag andet end at bevæge os knap 450 km på små 5 timer fra Las Vegas til Bakersfield. Gennem ørkenen og op ad og ned ad og rundt om bjerge igen og igen og igen.

Vi overnatter her til i morgen hvor vi skal kramme enorme træer i Sequoia nationalparken – med mindre skovbranden selvfølgelig spiser parken i løbet af natten…..

Grand Canyon

Dagen startede tidligt i dag, vi havde nemlig booket en bustur til Grand Canyon, så vi blev hentet på vores Hotel kl. 6:00. Temperaturen var dejlige 32 grader celsius, så det var helt behageligt 🙂

På vejen til Grand Canyon gjorde vi holdt ved Hoover Dam. Det er en stor dæmning bygget i 1920’erne for at tæmme colorado floden, og stadig et meget imponerende bygningsværk. Det var lidt mærkeligt at køretur ud igennem en tør og øde område og så pludselig se en stor blå sø.

Efter en lang lang bustur begyndte vi at nærme os den sydlige kant af Grand Canyon. Vi stoppede først ved en restaurant for frokost, inden turen gik ind i nationalparken. Det var lidt mærkeligt at køre mod Gran Canyon, for da det er et hul i jorden, kan man ikke rigtig fornemme at man nærmer sig andet end en gran skov.

Ved det første udkigspunkt blev vi alle meget overrasket over hvor stor grand canyon egentlig er. Selvom vi havde set billeder af den, så kan man på ingen måde fornemme hvor stor den egentlig er i virkeligheden.
Der var overskyet over Grand Canyon, så der var en behagelig temperatur til en lille gåtur langs kanten.

Ved andet stop på turen var der mulighed for at gå lidt ned i grand canyon. Hvilket ikke gjorde den mindre imponerende. Vi skød omkring 100 billeder af Grand Canyon, selvom udsigten ikke ændrede sig synderligt, så kunne vi bare ikke lade være med at tage billeder af den. Billederrene ligner dog rimelig meget hinanden, så vi skal vist have rydet lidt op i dem 🙂
Det lader til at kombinationen af varme, turister og snack sælgere er det perfekte habitat for jordegerner. Mens vi sad på en bænk sneg et jordegern sig næsten op i nakken af os, for at se om vi ikke havde lidt mad.

Nu siddet vi i bussen på vej tilbage til Las Vegas. Det har været en lang dag fyldt med masser af smuk natur, så vi er godt trætte. Nu må vi se hvormeget vi orker at kigge på byen i aften.

Varmen

Vi så lige i vejrudsigten at det havde været 44 grader celsius i Las Vegas, så det var ikke så mærkeligt vi havde det en anelse varmt 🙂

Her til aften var vi på en tour de casino på de omkringliggende casinoerne, og selvom temperaturen burde falde i ørkner om natten, så kunne vi stadig få sved på panden af at gå mellem casinoerne. Det er godt nok nogle store casinoer de har her i Vegas. Springvandet ved Bellagio var også særdeles flot.

Vi vandt desværre ikke nok til at vi kan chartre en helikopter, så i morgen står den på bustur til grand canyon, nu håber vi bare vi kan holde varmen ud.

Spøgelser og Vegas – nu med sved!!

Som vidst tidligere har vi idag siddet i en bil på vej mod Vegas.
Vi havde planlagt et stop på den 3,5 timers lange køretur – Calico Ghosttown.
Calico er en gammel sølvmine by hvor der engang i 1800 tallet var ikke mindre end 1200 miner.

Vi ankom til byen kl lidt over 9 i morges og allerede da var det meget meget varmt… Lidt ligesom at bevæge sig i en føntørrer……

Det var meget hyggeligt at gå rundt i den forladte by hvor mange huse var lavet turist-venlige med souveniers, mad og fortællinger fra da byen var på sit højeste.
Vi fik også kigget ind i en af de gamle minegange.

Efter endt besøg satte vi os atter ind i den kogende bil. 215 km ligeud gennem ørkenen hvor man i perioder fik besked på at slukke air condition for at undgå overophedning af bilen…. Meget ubehageligt 🙂 215 km ligeud er i øvrigt meget meget langt med max 112 km/t…..

Efter et kort stop i et outlet center udenfor Las Vegas kørte vi ind af The Strip blandt pyramidehoteller, frihedsgudinden, sfinxen og diverse enorme lysreklamer…. Alt findes i vegas – også en milliard kinesere 🙂

Vi fandt vores Hotel – flamingo – og bor nu De næste to dage her. Om vi nogensinde kommer videre kommer vidst an på hvor meget vi vinder på casinoerne når vi om lidt går ned og spiller vores sidste penge op 🙂

I øvrigt – undskyld at billederne alle kommer tilsidst. Det skyldes at indlægget er skrevet på iPad – i ved, sådan en dims man ikke kan leve uden 🙂

San Diego Zoo

Dagens udflugt gik til San Diego Zoo. En meget stor og flot zoologisk have.

Da vi ud på eftermiddagen havde hilst på de fleste dyr hoppede vi i bilen og kørte mod Victorville – en lille by, på vejen til Las Vegas.

Vi er nu kommet frem, og her er varmt. Meget varmt. I morgen fortsætter vi mod Las Vegas, så bilens air condition skal nok blive holdt i form. 🙂

Lidt til den søde tand

Vi spiste morgenmad på en dinner ved siden af motellet. Da vi steg ind på dinneren’en var det som at træde 30 år tilbage i tiden. Alt var holdt i nuancer af brun. Indretning var i grease stil. Og menuen havde i hvert fald ikke hørt om fedt fattig kolesterol sænkede mad. Portionerne var enorme så vi kunne vel maks spise halvdelen.

Med vores maver fyldt af smør satte vi kursen mod sea world. I Sea World så vi først et spækhugger show. Det var nogle fantastisk flotte dyr, men selv showet var nok lige lidt for sukkersødt til vores smag, der var både små drenge hvis største ønske var at blive hval træner og hyldest til vore mænd og kvinder i uniform.

Efter showet kiggede vi på nogle af de andre attraktioner. Der var forskellige akvariere og et par rutsjebaner.

Vi sluttede af med et delfin show. Dette show indeholdt ingen millitær hyldester men tilgengæld var der delfintrænere klædt ud i mærkelige kostumer, som udførte diverse simpel akrobatik øvelser til yderst sukkersødt musak. Vi begriber ikke hvorfor de ikke blot kunne præsentere de fantastiske dyr, i stedet for at pakke det ind i en så sukkersød indpakning.

Efter Sea World besluttede vi halvt i sukkerchok at vi skulle ud til et outlet center og shoppe. Det viste sig at det lå lige nord for den mexikanske grænse. Ligesom onkel kim i nordkorea, havde mexikanerne et kæmpe flag, så vi ikke skulle være i tvivl om hvilket land der lå på den anden siden af grænsen. Vi tog dog ikke over, men shoppede i stedet. På hjemturen gjorde vi holdt på en sushi Restaurant, hvor vi spiste os mætte i lækker sushi.

Santa Barbara

Da vi vågnede var det overskyet og en smule koldt, så vi tjekke ud fik lidt morgenmad med varm kakao og besluttede at tage op og se Santa Barbaras gamle kirke. Den blev bygget i 1820, så den er ikke så gammel efter europæisk standard, men meget rart at se en bygning der ikke bestod af spånplade 🙂

Efter vi havde set kirken og det tilhørende kloster tog vi ned i byen for at kigge på butikker og hvad der ellers var. Bl.a. så vi dette mega store figen træ.

Vi spiste frokost på en meget økologisk og naturlig cafe, med alt indenfor kogte broccoli og stegt tofu 🙂

Efter frokosten var spist var skyerne forsvundet og vi besluttede at køre ud til en strand. Vi endte i et meget fint kvarter med flotte huse og friseret græs. Vi fandt en lille parkerings plads vi kunne klemme koreaneren ind på.

Mens vi var ude og bade så vi en flok delfiner et par hunderede meter ude i vandet. Så selvom vi ikke nåede på hval safari, så kan vi da sige vi ikke bare har set hvaler med også svømmet med hvaler… Sådan på et par hunderede meters afstand 🙂

Da vi var ved at være godt gennemstegt af den Californiske sol, kørte vi videre mod San Diego. Det gik fint på motorvejen, indtil vi ramte Los Angeles, så gik trafikken først stå, og siden nærmest baglæns. Efter lang tid med 20 km/t kom vi igennem Los Angeles og kunne køre mod San Diego.

På vejen stoppede vi i en lille by og spiste aftensmad og tanke benzin. Maden blev let klaret. Det samme kan man ikke sige om benzinen. Da vi proppede vores kreditkort i benzin automaten spurgt den om vores post nummer. Fint. Vi indtastede “7000”. Men det ville den ikke godkende, da det ikke var et gyldig postnummer. Så prøvede vi med “90210” (Det var det postnummer vi lige kunne komme i tanke om). Men det blev afvist da vores kreditkort ikke hørte til i det postnummer.
Amerikanere har et meget mærkeligt forhold til sikkerhed ved brug af kreditkort. Vi har endnu ikke prøvet at skulle indtaste PIN kode. Tilgengæld er vi blevet spurgt om kørekort, pas og nu postnummer for at sikre det var vores kort. Hvornår mon amerikanerne høre om PIN koder?

Nu er vi så kommet til San Diego. Der er en stor tegneserie kongres i byen, så vi bor på et motel et stykke uden for byen. Det er mærkeligt at noget som en tegneserie kongres kan fylde hotellerne op i en så stor by som San Diego. Vi var dog glade for at vi havde booket i forvejen. Så nu skal vi blot hoppe i seng.